Den Europæiske Union halter efter på næsten alle målene i deres egen miljøhandlingsprogram frem mod 2030. Den årlige oversigt, der bekræfter denne forsinkelse, falder sammen med de nu annoncerede planer, som netop lempes yderligere på de eksisterende regler. Det øger frygten for, at kløften mellem ambitioner og virkelighed kun vil blive større.
De nye Omnibus-udspil betyder, at mange europæiske miljølove fra den tidligere Europæiske Kommission (VDL-1) bliver svækket. Miljøorganisationer advarer om, at ændringerne fra VDL-2 går videre end tekniske justeringer og direkte berører beskyttelsen af natur, sundhed og levevilkår.
Flere organisationer advarer om, at vigtige naturlove dermed kommer under pres. Regler, der beskytter mod ødelæggelse af økosystemer og forurening af vand, kan blive svækket, så snart de genåbnes.
pakken åbner tidligere fastsatte standarder for industri, landbrug og affald. Et bemærkelsesværdigt punkt er, at store husdyrbrug får færre forpligtelser til at rapportere om energiforbrug og vandforbrug. Også kravet om at vurdere alternativer til brugen af kemiske pesticider fjernes. Kritikere kalder dette et skridt tilbage, som fastholder forureningen.
Også landbrugspolitikken bevæger sig yderligere. Presset på eksisterende aftaler om gødningsanvendelse, beskyttede naturområder og vandkvalitet øges. Samtidig advares der om, at landmænd forbliver afhængige af klare regler, og at lempelser kan føre til ulighed mellem regioner.
Den hollandske Europaparlamentsmedlem Bas Eickhout (GroenLinks/PvdA) kalder det "et helt forkert signal til Europas største landbrugsvirksomheder, men også uretfærdigt over for de landmænd, der virkelig vil gøre det godt: foruren jer bare, vi vil ikke tage jer i det.”
En hyppigt udtrykt bekymring er, at når først love åbnes op, vil den endelige tilpasning gå dybere end oprindeligt tiltænkt. Ifølge modstandere giver det plads til yderligere pres for yderligere lempelser af eksisterende regler, hvilket kan underminere grundlaget for europæisk miljøpolitik.
Omnibus-pakken står ikke alene. Tidligere blev planer lempet og udsat, som ville reducere forpligtelser for virksomheder med hensyn til bæredygtighed og forsyningskæder. Sammen tegner disse forslag et billede af en kurs, hvor miljøregler oftere justeres eller begrænses, netop mens rapporter viser, at EU ikke når sine mål.
De nye love sendes nu til behandling i Europa-Parlamentet og i EU-landene. Eickhout frygter, at det vil gå som med tidligere omnibusser: Bruxelles foreslår begrænsede ændringer, men den længe groede modvilje hos højreorienterede EU-politikere mod klimapolitik og Green Deal åbner vejen for ’buldozer-love’, der kan svække den europæiske miljøbeskyttelse.