Tyskland modsætter sig ikke længere et europæisk direktiv mod jordforurening. Dermed falder modstanden inden for EU mod et sådant direktiv yderligere, viste det sig i sidste uge på EU-miljørådet. Frankrig ønsker i det kommende halve år som EU-formand at færdiggøre jordbeskyttelsen i EU.
EU's jordstrategi udspringer af den europæiske Green Deal og den europæiske biodiversitetsstrategi. Med denne vil Europa tage fat på klima- og biodiversitetsudfordringen. Ifølge Europa-Kommissionen er 70 procent af jorden ikke i god stand. Ved fremlæggelsen af planerne i november var der stadig mange protester mod europæisk indblanding i nationale beføjelser.
Europa-Kommissionen ønsker en lov for at kunne beskytte jorden og støttes i denne af Europa-Parlamentet. Nogle EU-medlemsstater ser jordbeskyttelse som en national sag. Hidtil har også Tyskland argumenteret for, at jorden, i modsætning til luft og vand, ikke er mobil og derfor ikke er en europæisk opgave at beskytte.
Den nye centrum-venstre tyske regering ser det anderledes. Overalt i EU truer jordforringelse, sagde den nye miljøminister Steffi Lemke (De Grønne). Derfor skal jordens frugtbarhed tackles sammen. Lemke understregede dog, at nationale og europæiske regler bør overlappe hinanden mindst muligt.
Sverige, Danmark og Ungarn opfordrede også til kun at gøre det mest nødvendige, men accepterer, at der skal komme et EU-direktiv.
I den nye jordstrategi fastsættes det, at der fra 2050 ikke længere må mistes dyrket mark og græsarealer. Indtil da skal byggeri i landbrugsområder kompenseres ved at opdyrke nye landbrugsarealer. Rumænien og Bulgarien mener, at EU også skal afsætte midler til oprensning og rensning af forurenet jord.
Som en første reaktion i november sagde LTO Nederland, at Nederlandene i allerede ført en egen jordpolitik i fyrre år med ’mere end rigeligt lovgivningsmæssigt råderum’. Siden 1980’erne har Nederlandene ifølge LTO som en af de første EU-medlemsstater ført en aktiv jordpolitik og betegner den som ’alene mere end tilstrækkelig’.