I en plenarsession udtrykte flere europaparlamentarikere støtte til bevarelsen af radiostationerne. De understregede, at RFE/RL’s journalistiske rolle er afgørende i tider med misinformation og krig. Europa-Kommissionen meddelte, at de nøje overvåger situationen og er åbne for forskellige former for støtteforanstaltninger.
Den pludselige ophør af finansieringen har ført til afskedigelser på radiostationerne. På flere kontorer, herunder i Prag og Vilnius, er medarbejdere blevet sendt på ulønnet orlov. Personalet frygter, at den langvarige afbrydelse i deres arbejde vil svække stationerne permanent. Der er også frygt for tab af adgang til netværk i Østeuropa.
Radio Free Europe og Radio Liberty har de seneste år især fokuseret på at sprede uafhængig information til befolkningen i Rusland samt dissidenter og samfundskritiske personer i lande som Hviderusland, Usbekistan og Aserbajdsjan. Via hjemmesider, podcasts og sociale medier forsøger de at omgå censur og tilbyde pålidelig journalistik.
Stationerne opstod kort efter Den Kolde Krigs begyndelse med støtte fra den amerikanske regering. Fra Vesteuropa udsendte de radioprogrammer ind mod landene bag Jerntæppet. RFE/RL spillede en vigtig rolle i at bryde statslig propaganda og i at informere borgere under kommunistiske regimer.
Selvom USA i årtier forblev hovedfinansieringskilden, voksede stationernes redaktionelle uafhængighed. De senere år har fokus været på undersøgelsesjournalistik og bekæmpelse af desinformationskampagner. RFE/RL’s rapportering er jævnligt blevet citeret af store internationale medier.
Trumps beslutning om at stoppe finansieringen kom for mange som en overraskelse. Kritikere ser det som et politisk træk, der skader den frie presse. Den amerikanske regering har endnu ikke taget officielle skridt til at genoptage finansieringen, men der foregår samtaler i Kongressen.
I Den Europæiske Union vokser erkendelsen af, at uafhængig rapportering i Østeuropa også tjener europæiske interesser. Alligevel kæmper Europa-Parlamentet stadig med spørgsmålet om, hvorvidt EU strukturelt bør bidrage til udenlandske mediekanaler. Det forventes, at der først træffes beslutning om dette i anden halvdel af året.