I denne flerårige finansielle ramme (MFR) foreslår de europæiske kommissærer en markant omlægning af de nuværende EU-budgetter. De ansvarlige ministre for de 27 EU-lande samt Europa-Parlamentet skal de kommende måneder blive enige om dette.
Den Europæiske Union flytter sine prioriteter mod højere forsvarsudgifter og en stærkere industripolitik. Det betyder, at budgetterne til miljø og klima kommer under pres. Dette rejser spørgsmålet, om de aftalte mål om kraftig reduktion af drivhusgasudledningen stadig er opnåelige.
EU har i årevis satset kraftigt på at reducere udledningen. Med den nye vægt på Forsvar og industriel uafhængighed mister klimapolitikken nu terræn. Eksperter advarer om, at halveringen af udledningen inden for de næste femten år dermed ikke kan nås.
Samtidig står bevarelse og genopretning af vådområder højere på dagsordenen. Genvandring af floddeltaer og kystområder kan fastholde store mængder kulstof og modvirke tørvedannelse. Kritikere bemærker dog, at denne tilgang endnu ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt underbygget. Den faktiske bidrag til klimamålene forbliver derfor usikker.
I Finland, Polen og de baltiske lande planlægges det i øjeblikket at genvande store skov- og naturområder ved grænsen til Rusland. Disse områder skulle i tilfælde af en militær trussel tjene som naturlige barrierer mod tanke.
Danmark fik for nylig tilladelse fra Europa-Kommissionen til at bruge over 626 millioner euro på etablering af nye skove. Dermed bliver titusindvis af hektar landbrugsjord, hovedsagelig fra mejerisektoren, omdannet til naturområder.
Den danske regering, erhvervslivet og kommunerne har i de seneste år udarbejdet en omfattende trepartsaftale om overgangen for det danske landbrug og for intensivt landbrug og husdyrproduktion.
Der er ikke formuleret, hvad alle interessenter primært ikke ønsker, men hvad de sammen gerne vil. Det er et af de største naturprojekter i Europa i de senere år.
Den godkendelse af de danske planer viser, at Bruxelles ikke længere anser tilskud til skovrejsning og naturgenopretning som konkurrenceforvridende. Tidligere blev sådanne tilskud ofte betragtet som konkurrenceforvridende mellem landmænd og andre sektorer. Nu anses naturgenopretning derimod som en væsentlig del af den europæiske klima- og miljøstrategi, selvom budgettet er blevet begrænset.
Internationalt vokser anerkendelsen af, at vådområder er af stor betydning. Deres genopretning hjælper ikke alene med at modvirke CO2-udledning, men også med at beskytte biodiversiteten. Rapporter fremhæver, at europæiske lande stadig halter bagefter i naturgenopretning, eksempelvis ved at genoprette forsvundne vådområder.
Europa-Kommissionen understreger også stadig hyppigere, at EU-lande kan bruge miljø- og klimatilskud til at støtte deres landbrugs- og fødevareindustri, forudsat at disse sektorer er villige til at acceptere ''branchens-fremmede'' tilskudskriterier.