Det samlede Europaparlament stemmer denne uge om den nye europæiske fødevarepolitik, Farm to Fork-strategien. Det vigtigste spørgsmål bliver, om et flertal i hele parlamentet tilslutter sig udvidelser og stramninger, som under ledelse af ENVI-miljøudvalget er blevet tilføjet det oprindelige forslag fra Europa-Kommissionen.
Den i maj 2020 præsenterede strategi er en del af Kommissionens paradestykke, Von der Leyen-Kommissionens Green Deal under ledelse af klima-kommissær Frans Timmermans. Green Deal omfatter ikke kun miljøtiltag mod forurening af luft, jord og vand, men også forbedringer af biodiversitet og fødevarekvalitet.
Det betyder, at næsten alle kommissærer på deres fagområder også skal indføre klima- og miljøforanstaltninger.
Det gælder også landbrug, husdyrhold og dyrevelfærd. For eksempel skal brugen af pesticider reduceres med 50 %, og tabet af næringsstoffer skal også reduceres med 50 %. Det kan blandt andet føre til en 20 % reduktion i brugen af gødning, herunder landbrugsgødning.
Brugen af antibiotika i husdyrbrug skal ligeledes halveres, og andelen af landbrugsjord, der anvendes til økologisk landbrug, forventes at stige fra cirka 8 % til 25 % i hele EU.
Det spændende spørgsmål i Strasbourg denne uge er, om medlemmerne af Europaparlamentet vil følge den nylige afstemning i Europa-Parlamentets Landbrugs- og Miljøudvalg. I september bakkede ENVI-miljøudvalget og AGRI-landbrugsudvalget op om målsætningerne i Farm to Fork-strategien. Deres betænkning blev vedtaget med 94 stemmer for, 20 imod og 10 hverken for eller imod.
Derudover støttede de anbefalingerne fra deres to rapportører, hollænderen Anja Hazekamp (PvdD) og den italienske kristendemokrat Herbert Dorfmann. Ifølge deres rapport skal de tiltag, som EU-kommissionen foreslår, ikke være for frivillige, men gøres obligatoriske for EU-landene.
Betænkningen blev fuldt ud vedtaget, inklusive 48 kompromisændringsforslag, hvoraf flere har udløst stærke reaktioner fra landbrugssektoren.
Et af disse er understregningen af nødvendigheden af en “bindende karakter” af reduktionsmål for pesticider, næringstoftab og gødning. Især det 'obligatoriske indarbejdelse' af miljøtiltag i landbrugspolitikken bliver stærkt modsat af landbrugslandene i EU og landbrugsorganisationer.
“Lukning af megastalde og reduktion af antallet af dyr i husdyrbruget giver enorme klimafordele og er godt for naturen, vores sundhed og dyrene. Det er et gennembrud, at et flertal i Europaparlamentet nu indser det og rent faktisk ønsker at handle for at opnå et sundere fødevaresystem,” siger Hazekamp.
Hazekamps rapport går yderligere ind for en nedsættelse af pesticidforbruget. Europa-Kommissionen har tidligere annonceret ambitionen om at reducere brugen af landbrugskemikalier med 50 % inden 2030. Denne reduktion skal være bindende, ifølge Hazekamps rapport. Derudover skal EU være strengere med godkendelsen af gifte.
Debatten foregår mandag, tirsdag stemmes der om en resolution, og onsdag morgen offentliggøres resultatet. Europa-Kommissionen fremsætter derefter frem til 2024 en række lovforslag for at omsætte bæredygtigheden i fødevarekæden til europæisk lovgivning.
Anbefalingerne, som Europaparlamentet fremsætter i Hazekamps initiativrapport, er ikke bindende, men parlamentet skal – ligesom de 27 EU-lande – godkende de endelige lovforslag. Europa-Kommissionen vil derfor skulle tage hensyn til anbefalingerne, hvis et flertal i Parlamentet støtter dem.