Et flertal i Parlamentet støttede et forslag fra konservative og højreorienterede grupper om midlertidigt at sætte betalingsforpligtelsen for industrien i bero. De ønsker, at Europa-Kommissionen først foretager ny forskning til at klarlægge omkostningerne og hvilke sektorer der er ansvarlige for forureningen.
Andre grupper i Europa-Parlamentet er modstandere af en sådan udsættelse. De støtter dog også ny forskning, men mener, at princippet om at ’forureneren betaler’ skal opretholdes. Ifølge dem må implementeringen af direktivet ikke udskydes, så længe undersøgelsen er i gang.
Også ministrene
Tidligere på ugen blev det klart, at der også blandt sundhedsministrene i de 27 EU-lande stadig er uenighed om kravet om, at medicinalvirksomhederne skal fjerne medicinrester fra spildevandet (læs: bidrage økonomisk til modernisering af spildevandsrensningsanlæggene).
Promotion
Det direktiv, som Kommissionen har foreslået, fastsætter, at virksomheder inden for medicinal- og kosmetikindustrien skal betale en stor del af omkostningerne til et ekstra rensetrin i spildevandsanlæggene. Denne nye rensning har til formål at fjerne mikroforureninger såsom medicinrester og mikroplast fra vandet.
Mangel på medicin?
Fortalere for den midlertidige udsættelse advarer om, at ordningen kan presse den europæiske medicinalindustri. Ifølge dem er der en risiko for, at de øgede omkostninger kan få konsekvenser for tilgængeligheden af medicin. Derfor mener de, det først skal afklares, om Kommissionens beregninger er korrekte.
Også den farmaceutiske sektor bestrider de skøn, som direktivet er baseret på. Ifølge sektoren er de forventede udgifter højere, end Kommissionen har beregnet, og det er ikke kun medicinal- og kosmetikvirksomheder, der er ansvarlige for forureningen af spildevandet.
Vridning af omkostninger
Modstandere af udsættelsen frygter netop, at princippet ’forureneren betaler’ bliver udhulet. De advarer om, at omkostningerne i sidste ende kan ende hos vandforsyningsselskaber, myndigheder eller borgere, hvis industrien undgår at betale i første omgang.
Næsten alle politiske grupper er enige om, at der er brug for en uafhængig undersøgelse af omkostningerne og forureningsfordelingen. Uenigheden handler især om, hvorvidt de eksisterende forpligtelser bør suspenderes i perioden med undersøgelsen.
Den vedtagne resolution er ikke juridisk bindende, men øger det politiske pres på Europa-Kommissionen. I den kommende periode skal det afklares, hvilke konklusioner det nye studie fører til, og hvilke konsekvenser det har for den videre implementering af det europæiske spildevandsdirektiv.

