Siden coronaperioden har europæerne langt oftere bestilt små produkter hos store internationale webshops. Især kinesiske platforme sender dagligt millioner af pakker til Europa. Disse forsendelser ligger ofte under værdigrænsen på 150 euro, hvorfor de er fritaget for importafgifter og sjældent kontrolleres ved grænsen.
Europa-Parlamentet kalder denne undtagelsesposition uholdbar. Der er tale om unfair konkurrence for europæiske virksomheder, som skal overholde alle regler. Samtidig kommer produkter ofte ind i EU på denne måde, som ikke lever op til europæiske sikkerheds-, miljø- og forbrugerregler.
Et hyppigt nævnt problem er, at hovedparten af disse pakker sendes med luftpost som såkaldte "low-value consignments". Det betyder, at der næppe er nogen toldkontrol. Produkterne deklareres ofte forkert eller vildledende for at undgå importskat.
Forslaget om en fast afgift på to euro pr. pakke skal afskrække denne praksis. Samtidig indbringer det penge til bedre håndhævelse. Det overvejes at bruge provenuet til styrkelse af toldkontroller og forbrugerbeskyttelse inden for EU.
Ud over en importafgift ønsker europarlamentarikere, at store kinesiske platforme tilpasser deres logistik. Ideelt set skulle kineserne åbne egne distributionscentre inden for EU, hvorfra produkterne distribueres i overensstemmelse med europæiske regler. Det gør også miljøstandarder og returrettigheder lettere at håndhæve.
Der er også kritik af de nuværende digitale platforme. Forbrugere tror ofte, de køber hos en europæisk butik, mens sælgeren er etableret uden for EU. Det betyder ofte ingen garanti, uklar returprocedure og dårligt håndterede klager.
I forslagene lyder også opfordringen til samarbejde mellem EU-landene. Nationale toldmyndigheder skal dele oplysninger om mistænkelige forsendelser og useriøse webshops. En central EU-database kunne hjælpe med dette, blandt andet for hurtigere at opdage gentagen svindel.
Selvom der synes at være bred opbakning til princippet om en pakkeafgift, skal forslaget stadig igennem Europa-Kommissionen og EU-landenes regeringer. Først derefter kan der komme lovgivning. Imens vokser presset på EU for hurtigt at handle mod det, mange ser som strukturel regelunddragelse.