Kommissionen ønsker at suspendere den handelsdel af EU’s associeringsaftale med Israel. Derudover forberedes et indrejseforbud mod to israelske ministre, som tilhører den konservativ-radikale fløj i regeringen. Disse skridt skal ifølge von der Leyen klart vise, at EU ikke længere vender blikket bort fra den vedvarende militære vold.
Under sin tale i Strasbourg fordømte Kommissionsformanden skarpt Israels handlinger i Gaza. Hun sagde, at den uforholdsmæssige militære vold har store humanitære konsekvenser, og at det ikke kan fortsætte uden politiske og økonomiske følgevirkninger. Samtidig understregede hun, at Hamas omgående skal frigive alle gidsler.
Von der Leyen tog også fat på de nylige israelske bombardementer mod Hamas-ledere i Qatar. Hun kaldte bombardementerne bekymrende og sagde, at de yderligere øger ustabiliteten i regionen. Selvom hun rettede hård kritik mod israelsk militæraktion, brugte hun ikke ordet folkedrab for at beskrive situationen i Gaza.
Europa-Parlamentet diskuterer i denne uge en resolution om volden i Gazastriben. Et centralt stridspunkt er, om udtrykket ’folkedrab’ skal inkluderes i teksten eller ej. Flere grupper er dybt uenige, hvilket gør en fælles linje vanskelig.
Debatten i Parlamentet afspejler den voksende spænding i europæisk politik. Nogle grupper insisterer på en hård fordømmelse med eksplicit brug af folkedrabsbegrebet, mens andre advarer om juridiske og diplomatiske komplikationer ved en sådan betegnelsen.
Von der Leyen gik også ind for en gennemgribende ændring i EU’s beslutningsproces om udenrigspolitik. Hun foreslog at afskaffe kravet om enstemmighed og i stedet indføre kvalificeret flertal. Dermed vil ét medlemsland ikke længere kunne blokere beslutninger.
Dette forslag er tydeligt rettet mod lande, der ofte blokerer EU-beslutninger, særligt Ungarn. Ved at skifte til flertalsafgørelser ønsker Kommissionen at forhindre, at europæisk udenrigspolitik lammes. Om medlemslandene vil godkende det, vil vise sig i de kommende måneder.
Kommissionens kurs peger på et skift i den europæiske politik over for Israel. Hvor tidligere reaktioner hovedsageligt bestod af diplomatiske opfordringer, tales der nu for første gang konkret om sanktioner og suspension af handelsfordele. Det gør de kommende drøftelser i Rådet og Parlamentet politisk særdeles spændte.
OPDATERING: I en tidligere version af denne artikel stod der fejlagtigt Yemen i stedet for Qatar.

