Europa-Kommissionen kalder den amerikanske præsident Trumps plan for en velkommen “start”, men påpeger, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål. Von der Leyen ser fremskridt, men ingen aftale, der er tæt på at blive afsluttet. EU ønsker først klarhed om de mulige konsekvenser for Ukraine.
Selvom Bruxelles studerer, hvor den amerikanske plan giver fremskridt, holder europæerne afstand til den politiske kurs, som planen sigter mod. Europæiske ledere ønsker ikke en løsning, hvor Rusland på nogen måde skulle ‘kompenseres’. En aftale uden ukrainsk samtykke er uacceptabel for EU.
Ifølge Von der Leyen er der “ingen reelle tegn” på, at Moskva ønsker at afslutte volden. Derfor skal presset på Rusland fortsætte fuldt ud. Derfor fastholder hun, at de beslaglagte russiske bankkonti må bruges til dette formål.
For Bruxelles er et udgangspunkt uforanderligt: grænser må ikke ændres ved vold. Von der Leyen advarer om, at accept af territoriale ændringer vil åbne døren for fremtidige konflikter. Enhver aftale, der ændrer Ukraines grænser, afviser hun.
Kommissionen gentager, at Ukrainens og Europas interesser er uløseligt forbundet. Ukrainsk sikkerhed beskrives som europæisk sikkerhed. Derfor har Europa-Parlamentet godkendt en plan om at investere 1,5 milliarder euro i opbygningen af en fælles europæisk forsvarsindustri. En del heraf, 300 millioner euro, er øremærket til militær støtte til Ukraine.
Der fandt sidste år langvarige forhandlinger sted mellem EU-landene om optagelseskriterierne. På grund af den russiske krig mod Ukraine og den vaklende og svindende støtte fra den nuværende præsident for NATO-partner USA, ønsker de europæiske lande at tage sagen mere i egen hånd.
Frankrig talte for en strammere ’køb europæisk’-politik for at stimulere den europæiske forsvars- og våbenindustri, mens lande som Holland var tilhængere af større fleksibilitet ved indkøb af våben fra USA, Storbritannien og andre ikke-EU-lande.