Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen starter onsdag med den første offentlige politisk-parlamentariske debat om, hvad der kan blive den mest omfattende midtvejsrevision nogensinde af EU’s flerårige budget.
Denne debat udgør andet trin i det, der kan blive en EU-omvæltning, efter at ministere og regeringschefer fra EU-landene i februar og marts allerede havde taget det første skridt ved at godkende en ny type Marshall-hjælpefond. Europa-Parlamentet vil nu bane vejen for, at Kommissionen kan gennemgå alle eksisterende EU-budgetter.
De 27 EU-kommissærer og Kommissionsformand Ursula von der Leyen forklarer i Bruxelles, hvordan de vil stille hundredvis af milliarder euro til rådighed for et megafond til genopretning af de økonomiske skader forårsaget af coronapandemien. De første økonomiske konsekvenser præsenteres sandsynligvis om en uge, den 20. maj. Det bliver så tredje trin i mødeprocessen om at inkludere dette corona-megafond i EU-budgetterne.
Alle europæiske lande er ramt af pandemien, men der truer store forskelle i den økonomiske smerte og i mulighederne for genoplivning. Grækenland (-9,7 procent af BNP), Italien (-9,5 procent), Spanien (-9,4 procent) og Frankrig (-8,2 procent) oplever et kraftigere fald end for eksempel Tyskland (-6,5 procent).
Tallene er stadig officielt hemmelige, men et lækket notat foreslår et budget på op til 2 billioner euro. Når budgetterne endeligt er udarbejdet (og kommissærerne har accepteret besparelser på deres gældende budgetter!), vil milliarder af euro kunne investeres for at genstarte den europæiske økonomi.
Der er fortsat uenighed bag kulisserne om, hvorvidt lande, der modtager penge fra et sådant coronafond, skal modtage dem som gaver/donationer, eller som lån, med eller uden rente. I det sidste tilfælde skal de delvist tilbagebetales. Andre taler om ’evige pant eller leje’.
Formand for parlamentets budgetudvalg, belgieren Johan Van Overtveldt (ECR), sagde om ’tilskud versus lån’, at han gerne ser, at fondens indtægter og udgifter bevarer en balance mellem solidaritet og ansvarlighed.
Præsentationen af finansieringen af de første milliarder (i budgetterne for 2020 og 2021) den 20. maj falder sammen med den længe ventede og to gange udsatte præsentation af den omfattende EU-klimaplan Green Deal. I de første udkast til denne plan havde næstformand Frans Timmermans allerede slået fast, at der skal ske store forandringer i EU, hvis Europa om femten eller tyve år skal være klimaneutralt. Det indebærer nemlig en radikal omlægning i brugen af energi og råstoffer, reduktion af miljø- og luftforurening samt ændringer i skatter og tilskud.
Europa-Kommissionen udtrykker onsdag eftermiddag i Bruxelles, at den økonomiske skade, som coronapandemien har forårsaget i mange lande, ikke udgør en blokade eller hindring for overgangen til Green Deal, men at netop denne Green Deal kan blive motoren og drivkraften til at sætte den økonomiske udvikling i EU-landene på en ny kurs.
Europa-Parlamentet debatterer onsdag med kommissionsformand Von der Leyen om dette nye forslag. Fredag stemmer Parlamentet om en resolution, som – som det ser ud nu – vil blive vedtaget med overvældende flertal. EP stemmer allerede onsdag om en opfordring til Europa-Kommissionen om at komme med en nødpakke. Skulle budgetforhandlingerne fejle eller blive forsinket, skal der komme garantier for EU-tilskud efter 1. januar 2021.