Parlamentet i Strasbourg fordømmer de amerikanske handelsmæssige trusler og økonomiske intimideringer mod Danmark og andre EU-lande. Det er uforeneligt med international lov og de grundlæggende principper for samarbejde mellem NATO-alliancer.
EU-politikerne siger også, at Grønland ikke må bruges som et redskab til at splitte EU. De ønsker, at EU skal reagere kraftfuldt og samlet samt modsætte sig sådanne tvangstiltag.
Præsident Trump meddelte onsdag aften, at han afstår fra ekstra importafgifter på de otte EU-lande, som sendte en militær forberedelsesmission til Grønland som protest mod Trumps truende udsagn.
Europa-Parlamentet vurderede onsdag både EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Omkring det europæiske kontinent er der opstået en 'bue af ustabilitet', siger europaparlamentarikerne. Fra Ukraine til Kaukasus, fra Mellemøsten til Sahel, og fra Arktis og endnu længere væk.
Parlamentet mener, at EU’s politiske indflydelse og globale synlighed alt for ofte halter bagefter EU’s økonomiske, finansielle og diplomatiske vægt. Det skal ændres. Der skal trækkes lære af den nye amerikanske udenrigspolitik, som er baseret på aftaler og mindre fokuseret på samarbejde og beskyttelse af Europa. På den måde kan EU undgå at blive sårbar over for tvang i fremtiden.
Samtidig udtrykker europaparlamentarikerne bekymring over Trumps regerings nationale sikkerhedsstrategi, som ’formaliserer en ubegrundet amerikansk politik, der betragter EU’s grundlæggende værdier, demokratiske principper og centrale sikkerhedsmål som modsætningsfyldte over for amerikanske interesser’.
NATO og USA er stadig Europas vigtigste allierede, erkender Europa-Parlamentet. Alligevel peger man også på den voksende uforudsigelighed og forsatte isolationisme i USA. I den nye årsrapport om den fælles forsvarspolitik, med medforfatterskab af den hollandske europaparlamentariker Thijs Reuten (GroenLinks-PvdA), fremsætter parlamentet anbefalinger for at gøre europæisk forsvar til virkelighed.
’I næsten tyve år har EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik stort set kun eksisteret på papiret; nu er det tid til, at det bliver en realitet,’ siger han. Den nuværende situation kræver hast, enhed og vilje til handling. ’Det handler ikke om at konkurrere med NATO, men om at sikre, at Europa kan stå på egne ben og være en troværdig aktør inden for sikkerhed,’ understreger Reuten.
Udgangspunktet for den fælles forsvarspolitik skal være, at europæiske styrker kan operere autonomt under en enkelt kommandostruktur, uafhængigt af NATO.