Europa-Parlamentet ønsker markant flere midler til forsvar, men er imod EU-tilgangen

I en resolution om EU-budgettet efter 2027 går Europa-Parlamentet ind for et mere fleksibelt og ambitiøst flerårigt budget. Den øgede internationale ustabilitet og geopolitiske spændinger, herunder USA's tilbagetrækning fra verdensscenen, kræver ifølge europarlamentarikerne højere udgifter.

Parlamentet anerkender, at der er behov for flere midler til blandt andet forsvar, krigen i Ukraine, økonomisk vækst og klimaet. Europarlamentarikerne ønsker dog, at disse ekstra udgifter ikke må gå ud over social- og miljøpolitik eller eksisterende EU-prioriteter. Om det i sidste ende er holdbart, er der dog tvivl om blandt observatører.

Samtidig retter Parlamentet hård kritik mod Europa-Kommissionens foreslåede finansieringsstruktur. Især planen om, at hvert EU-land individuelt opstiller en national investeringsplan (ligesom ved corona-genopretningsfonde), møder modstand. Ifølge europarlamentarikerne mangler denne model den nødvendige gennemsigtighed og parlamentariske kontrol.

Parlamentet er heller ikke tilfreds med det af Kommissionen foreslåede Konkurrenceevnefond.

Derudover kræver folkevalgte, at adgangen til EU-midler forbliver bundet til overholdelse af grundlæggende europæiske værdier og retsstatsprincippet. Et nyt regelsæt for betingelser skal sikre, at borgere i medlemslande ikke straffes for deres regeringers politik.

Der er også bekymringer vedrørende finansieringen af coronagenopretningsfonden. Ifølge Parlamentet må tilbagebetalingen af disse lån ikke gå ud over andre EU-programmer. Derfor presser parlamentet på for nye indtægtskilder til EU og udelukker ikke fælles lån til grænseoverskridende udfordringer.

Også EU-landene vil tage stilling til det foreslåede flerårige finansielt rammeværk. Herefter følger de såkaldte trilog-forhandlinger, hvor EU-landene, Bruxelles og Europa-Parlamentet skal nå en fælles holdning.