Europa-Parlamentarikerne har i en resolution fastslået, at de mener, at EU-budgettet skal hæves med omkring ti procent, langt mere end Europa-Kommissionen havde foreslået, og meget mere end de fleste EU-lande er villige til at bidrage med til EU.
Mere forsvar
De fleste EU-politikere er enige i, at EU hurtigst muligt ikke blot skal øge udgifterne til NATO-forsvar, men også at EU-landene i fællesskab skal udvikle og anskaffe langt mere forsvarsmateriel. Dermed ville de europæiske lande kunne indtage en langt mere uafhængig position, løsrevet fra USA.
Mere autonomi
Derudover er de fleste EU-politikere, ligesom de fleste EU-lande, enige i den nye økonomiske og industrielle kurs, som ‘Bruxelles’ skal føre for at blive en selvstændig økonomisk stormagt mellem USA og Kina. De højere importstraffe, som præsident Trump indførte, og konkurrencekampen med Kina har tydeligt vist, at EU ikke blot militært, men også økonomisk skal indtage en langt mere selvstændig position.
Promotion
Mindre EU
Især de mest sparsomme EU-lande mener, at de nødvendige højere udgifter skal dækkes af besparelser på andre udgiftsposter i EU-budgettet. De angiver især, at de ønsker et ‘mindre’ EU med færre europæiske opgaver og kompetencer (læs: mindre budget). Og de landbrugsorienterede lande mener desuden, at der ikke må skæres så kraftigt i landbrugsbudgettet.
Europa-Kommissionen har delvist imødekommet dette ved at overføre en del af de europæiske kontrollopgaver til EU-landene selv og ved at erstatte mange europæiske efterkontroller med produktionsaftaler på forhånd. Desuden skulle mange af de nuværende tilskudsfonde samles til en national fond under national overvågning.
Regeringsledere
De kommende måneder vil delegationer fra EU-landene og Europa-Parlamentet forhandle med EU-Kommissærerne for at nå til en fælles holdning. Praksis har de senere år vist, at Parlamentet godt kan ønske meget, men det er til sidst EU-landene (læs: regeringslederne), der bestemmer, hvor meget EU-budgettet må stige.
Revisionsret
Ikke blot mange Europa-Parlamentarikere, men også den myndighedsbetonede Europæiske Revisionsret har udtrykt stærk kritik af denne nye tilgang, som de mener fører til mindre europæisk styring og fællesskab og til flere forskelle og konkurrence mellem (erhvervssektorer i) EU-landene.
De omfattende og mange ændringer, som Europa-Kommissionen foreslår for EU's flerårige budget, gør muligvis ikke finansieringen og anvendelsen af midler til EU-politikker og -programmer efter 2028 bedre, fastslog den Europæiske Revisionsret (ER) i en sidste udtalelse.
Visse elementer ændrer fundamentalt måden, hvorpå EU-udgifter hidtil er planlagt, administreret og kontrolleret. Revisorerne advarer derfor mod risici for en sund finansiel forvaltning og opfordrer til stærkere garantier.