Fordi ministerne for sundhed tidligere på måneden efter måneders bureaukratisk forberedelse og forhandlinger godkendte forslaget fra EU-kommissær Didier Reynders, forventes den endelige vedtagelse tidligt næste år og implementering fra 2025.
Også Nederland har sagt ja, fordi ifølge den afgående minister Ernst Kuipers er hollandske betingelser i tilstrækkelig grad med i det endelige forslag. For eksempel kan EU-lande, der allerede har udveksling af en (elektronisk) patientjournal, fortsætte med det.
EU-landene får også mulighed for at give deres borgere valget om, hvorvidt deres medicinske data må deles mellem EU-lande (opt-out). For videnskabelig DNA-forskning vil det endda være muligt at indføre en opt-in ordning. Disse data deles altså ikke automatisk.
For hurtigt at få implementeringen i Nederlandene på plads er programmet HDAB-NL allerede startet denne måned. Det skal udvikle de tekniske funktionaliteter til det nye europæiske system. Datatilsynet er også involveret for at overvåge privatlivsaspekterne.
Patientorganisationer i flere EU-lande og EU-politikere har fremsat betænkeligheder om privatlivskonsekvenserne. Den hollandske Europa-parlamentariker Bert-Jan Ruissen (SGP) kaldte lovforslaget ”det første skridt mod en europæisk sundhedsunion. Ved at samle patientdata på EU-niveau bevæger vi os i retning af ét forsikringssystem. Hvor Bruxelles til sidst dikterer, hvilke behandlinger vi stadig kan få refunderet.”
Europa-parlamentariker Anja Haga udtrykker stor bekymring for fortroligheden af millioner af patienters medicinske data i Den Europæiske Union: ”Det er ikke meningen, at kommercielle virksomheder får adgang til patientoplysninger, hvis patienten ikke eksplicit giver tilladelse.” Haga ønsker derfor, at medicinske data kun må deles, hvis patienterne forinden giver klart samtykke.
Ifølge Haga er det problematisk, at store medicinalfirmaer kan drage fordel af et sådant system: ”Risikoen for datalækager er altid til stede og står ikke mål med den mulige fordel for patienten.” Kristendemokraterne var for nogle år siden meget kritiske overfor indførelsen af en elektronisk patientjournal i Nederlandene på grund af den lange usikkerhed om, hvem der præcist kunne få adgang til disse data.