Hovedbudskabet om den nylige amerikanske fredsplan er, at fremtiden for Ukraine ikke må besluttes uden Ukraine, og at beslutninger om Europas sikkerhed ikke må træffes uden for Europa. Teksten understreger, at de involverede lande selv skal sidde med ved bordet.
Mange Europaparlamentarikere udtrykte bekymring over den amerikanske plan og kaldte den skadelig for målet om varig fred. De advarer om, at uklarhed og modstridende signaler gør processen vanskeligere og kan skade Europas sikkerhed.
Enhver fremtidig fredsaftale knyttes til en forudgående våbenhvile med stærke sikkerhedsgarantier for Ukraine. Der må ikke skæres ned på noget, som landet har brug for til at beskytte sin egen sikkerhed og grænser. Denne europæiske opfordring ses som et svar på det russiske krav om, at Ukraine ikke må blive medlem af NATO.
Ukraines territoriale integritet bekræftes udtrykkeligt. Ifølge den vedtagne tekst kan midlertidigt besat område ikke anerkendes som russisk. Udgangspunktet forbliver, at grænser ikke må ændres ved vold. Det forventes, at de europæiske statsoverhoveder og regeringsledere på deres EU-topmøde i midten af december vil indtage en lignende holdning.
Parlamentet understreger også, at Rusland er ansvarligt for de skader, det har forårsaget i Ukraine. Indsatsen af indefrosne russiske bankmidler skal hjælpe med genopretning og genopbygning, selvom det samtidig anerkendes, at der endnu er juridiske spørgsmål inden for dette område.
I Bruxelles arbejdes der samtidig på lovgivning for at kunne bruge de beslaglagte midler. Det tvinger EU til at have alternative muligheder i baghånden, mens Parlamentet presser på for fremskridt. Samtidig fastholder EU de eksisterende sanktioner, som først ophæves efter en fuldt gennemført fredsaftale.

