Reformen af den flerårige finansielle ramme (FFR) skal frigøre hundredvis af milliarder euro til nye prioriteter. Forsvarsudgifter får en betydeligt større vægt. Styrkelse af europæisk industri og konkurrenceevne er også blandt hovedmålene. Parlamentet accepterer, at dette går ud over eksisterende programmer, selvom denne forskydning vækker bekymring.
Et vigtigt element i reformen er sammensmeltningen af forskellige fonde. Dette skal sikre mere effektivt arbejde og mulighed for hurtigere at imødekomme nye udfordringer. Kritikere påpeger, at denne tilgang går ud over overskuelighed og sikkerheden for, at midler bevarer deres oprindelige formål.
Derudover øges den nationale andel i beslutninger om brugen af midler. EU-landene får mere indflydelse på anvendelsen af EU-tilskud inden for de sammenlagte fonde. Fortalere betegner dette som en praktisk måde at anerkende lokale forhold på. Modstandere frygter derimod, at det svækker sammenhængen i europæisk politik.
For samhørighedspolitikken betyder reformen, at fokus flyttes. Traditionelt har denne fond haft til formål at styrke udsatte regioner. Nu anvendes den bredere, også til forsvar og økonomisk sikkerhed. Der er frygt for, at dette skubber den oprindelige målsetting om solidaritet mellem regioner i baggrunden.
Regionale repræsentanter fremsatte skarp kritik. De advarede om, at reformen reelt udhuler samhørighedspolitikken og markerer et tilbagefald til nationale logikker. Ifølge nogle truer den nye tilgang med at øge kløften mellem velstående og efterladte områder i stedet for at mindske den.
Op til beslutningen opstod spændinger om borgerinitiativer vedrørende regional autonomi. Et forslag om større anerkendelse af nationale regioner blev ikke vedtaget af Kommissionen.
Også den grønne sektor reagerede kritisk. Vindenergisektoren frygter at blive prioriteret lavere, fordi reformen ikke indeholder et specifikt fond for vedvarende energi. Dermed opstår risikoen for, at forsvar og industri får forrang på bekostning af klima- og energimål, blev det sagt.
På trods af disse modsætninger stemte et bredt flertal i Parlamentet ja. Dermed får Kommissionen mulighed for at omskrive langtidsbudgettet. Det politiske signal er, at EU tilpasser sig en tid i forandring, hvor forsvar, industri og nationalt politisk råderum spiller hovedrollen, selv om det sker på bekostning af traditionel europæisk sammenhængskraft.