Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender i Europa-Parlamentet har godkendt en rapport fra Europa-Parlamentariker Agnes Jongerius (PvdA) om en europæisk mindsteløn og obligatoriske overenskomstforhandlinger.
Efter 45 forhandlingsrunder med de andre politiske grupper lykkedes det Jongerius at samle et solidt flertal bag sine planer. Dermed er vejen banet for godkendelse i det samlede Europa-Parlament senere på måneden og for at indlede forhandlinger med Europa-Kommissionen.
“Jeg er så utrolig glad på vegne af alle dem, der arbejder på eller lige over mindstelønnen. Med denne lovgivning hæver vi mindstelønnen i Nederland og i hele Europa,” siger Jongerius.
“Det er på høje tid, at kassemedarbejdere, ansatte i fødselsplejen, gaffeltruckførere i logistikken og alle de andre medarbejdere, som viste sig uundværlige under coronakrisen, endelig får en fair løn,” mener Jongerius.
Derudover ønsker Europa-Parlamentarikerne også at forbedre den sociale beskyttelse af fleksarbejdere. Dermed får også såkaldte skygge-selvstændige, som platformarbejdere, ret til mindsteløn. Derudover skal fagforeninger kunne organisere medarbejdere uden en fysisk arbejdsplads.
I følge GrønLinks Europa-Parlamentariker Kim van Sparrentak bringer det et mere socialt Europa tættere på: “Omkring 10 procent af arbejderne i Europa lever i fattigdom, og det er især kvinder, der arbejder for mindstelønnen.”
Udvalget for Beskæftigelse ønsker, at mindstelønnen i hvert land skal baseres på et grundlæggende sæt af varer og tjenester. Van Sparrentak siger: “Det bør slet ikke være til diskussion, men mindstelønnen skal kunne dække leveomkostningerne. Dette er et klart signal om også i Nederland at hæve mindstelønnen til 14 euro i timen.”