På tærsklen til de sidste høringer med de nye europæiske kommissærer har den tiltænkte formand Ursula von der Leyen de seneste dage bag kulisserne foretaget en række administrative små, men politisk følsomme ændringer.
Den socialdemokratiske gruppeleder, Iratxe Garciá, offentliggjorde i morges i Bruxelles, at Von der Leyen har imødekommet en række tidligere ønsker og krav fra S&D. Det ser ud til, at deres koalitionsgrupper af kristendemokrater og liberale også har godkendt dette.
Således bliver jobbeskrivelsen for den tiltænkte EU-kommissær Margaritis Schinas nu ændret. Den græske viceformand har det overordnede ansvar for ’Beskyttelse af vores europæiske livsstil’ i sit opgaveområde, hvilket også inkluderede det europæiske asylpolitik.
Der var øjeblikkelig kritik af Von der Leyen, fordi hun med betegnelsen ‘beskyttelse’ gav indtryk af at se migranter som en trussel. Hun blev også beskyldt for at denne formulering var en gengældelse for den støtte, hun havde modtaget ved sin valgsejr fra østeuropæiske konservative.
Bl.a. den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet havde i september krævet, at hun skulle ændre jobbeskrivelsen for den græske kommissær Schinas. Ordet ‘beskyttelse’ i opgavebeskrivelsen er nu ændret til ‘fremme af vores europæiske livsstil’.
Von der Leyen har desuden foretaget to andre ændringer, begge i porteføljer for nye socialdemokratiske EU-kommissærer. I jobbeskrivelsen for den 28-årige litauer Virginijus Sinkevičius (Miljø og Oceaner) tilføjes ’Fiskeri’. Under hans høring for to uger siden gjorde han klart, at han ønsker at opretholde kvoterne for europæisk fiskeri, som er stramme i dag.
Den socialdemokratiske, centrumvenstre-luxembourgske kommissær Nicolas Schmit (Arbejde) får tilføjet Sociale rettigheder. Socialdemokraterne har fra starten af forhandlingerne tydeligt sagt, at de gerne vil samle arbejdstagerrettigheder, social sikring og beskæftigelse i én portefølje.
Med disse ændringer har socialdemokraterne styrket deres greb om den europæiske beslutningsproces, ikke kun inden for deres traditionelle politikområder, men også på områder som bæredygtighed, miljø og økonomi. Til gengæld er der endnu ingen sikkerhed om finansieringen af den nye EU-politik.
Da det stadig er uvist, om Storbritannien faktisk vil træde ud af EU (hvilket vil medføre tab af en stor indtægtskilde), er ikke blot den flerårige finansielle ramme (MFR) ikke fastlagt, men der er heller ikke truffet politiske beslutninger om gennemgribende revisioner. Stats- og regeringschefer har i månedsvis diskuteret at reducere landbrugsstøtten.
De politisk følsomme og vigtige beslutninger, især dem med store økonomiske konsekvenser, bliver derfor i videst mulig omfang udskudt i Bruxelles og medlemslandene til starten af næste år. For det ’aller sidste’ Brexit-udsættelse udløber i slutningen af januar: så ved vi endelig, hvad vi kan forvente med briterne, sukker optimistiske EU-politikere.