Politikerne diskuterer et bredt spektrum af emner, såsom forbedring af samarbejdet mellem Europol og FBI, samt bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme.
Den amerikanske præsident Trump og de store amerikanske techvirksomheder (Google, X, Facebook) betragter de hidtidige ’frivillige’ EU-regler for internetbrug (både personligt og erhvervsmæssigt) som ’en form for censur’. Twitter og Facebook har allerede besluttet at ophæve deres forhåndskontrol.
En amerikansk høring om europæiske tech-regler afslørede tidligere på måneden kløften mellem Washington og Bruxelles. Mens EU fastholder sit digitale regelsæt, betegner modstandere i USA det som censur. EU understreger, at Digital Services Act og Digital Markets Act støtter grundlæggende rettigheder og gælder for alle virksomheder, uanset oprindelse.
Siden ikrafttrædelsen af DSA og DMA har Europa-Kommissionen igangsat flere undersøgelser af store internetplatforme, herunder Google, Meta og Apple. Disse undersøgelser er stadig i gang. Den politiske tone i USA er blevet skærpet siden præsident Donald Trumps tilbagevenden, som betegner europæisk digital regulering som urimelig for amerikanske virksomheder og truer med gengældelsesforanstaltninger.
Trump har forsøgt at inkludere EU’s internetregler i den nylige aftale om nye importafgifter med formand for Kommissionen Ursula von der Leyen, men Bruxelles understreger fortsat, at EU opretholder sine egne regler, også for amerikanske techvirksomheder.
Det forventes, at der i drøftelserne i Washington også vil være stort fokus på beskyttelse af persondata og (som det hedder) ’beskyttelse af børn online’. Bag denne formulering gemmer EU’s plan sig om aktiv forhåndskontrol af al internettrafik for at kunne opdage og retsforfølge børnepornografi.
En sådan ’chatkontrol’ er kun mulig ved at omgå krypteringsteknologien (kryptering af tekster og billeder i internettrafikken). Det fører i mange EU-lande til klager over privatlivsindskrænkelse og unødig statslig kontrol. Andre mener, at staten også på nettet skal kunne opspore kriminelle, ligesom det allerede er muligt ved aflytning af telefontrafik.
EU-landene står over for at træffe en beslutning om chatkontrol. Under det danske formandskab er der næste måned planlagt en afstemning om et revideret forslag (”Chat Control 2”). Hovedprincippet er, at techplatforme, også med end-to-end-kryptering, skal anvende detektionsteknologi for at opdage misbrugsbilleder og tilhørende URL’er før afsendelse. EU-landene har diskuteret det siden 2022, men der er stadig ikke opnået kvalificeret flertal.
EU-landenes positioner er indtil videre forskellige, hvilket gør udfaldet usikkert. Tilhængere henviser til børnebeskyttelse og fælles transatlantiske bekymringer; kritikere advarer om, at masseovervågning rammer millioner af borgeres privatliv og underminerer journalistik og endda retshåndhævelse. Debatten drejer sig således om, hvorvidt ’beskyttelse af børn mod børneporno’ og stærk kryptering kan forenes.