Der er udbrudt et magtopgør i toppen af Europa-Parlamentet om formandskabet. Det er stadig uklart, om den nuværende formand, den italienske socialdemokrat David Sassoli, nægter at træde tilbage, eller om den tyske kristendemokratiske gruppeformand Manfred Weber afstår fra at efterfølge ham midt i valgperioden.
Ved valget af de europæiske topstillinger i 2019 var der blandt de store politiske grupper indgået aftale om, at S&D-socialdemokraterne skulle levere formanden i den første halvdel af den femårige valgperiode, mens EVP-kristendemokraterne skulle gøre det i den anden halvdel.
I det tilfælde ville Sassoli besidde formandsposten i første halvdel, og alle regnede med, at Weber ville afløse ham midtvejs. Skiftet skulle finde sted til efteråret (november).
På EVP-topmødet i Berlin onsdag og torsdag har Weber meddelt, at han ønsker at fortsætte med at lede den kristendemokratiske (parti-)politik i Europa. Derfor vil Weber ifølge egne udsagn ikke kun bevare posten som gruppeformand i Europa-Parlamentet i Strasbourg, men ønsker også at blive formand for EVP’s overordnede partiledelse. Her vil han efterfølge den proeuropæiske polak Donald Tusk, som næste år deltager i parlamentsvalget i Polen.
Webers tilbagetræden åbner løbet for en alternativ kandidat inden for EVP-gruppen. Kristendemokraterne må nu overveje andre muligheder, hvor der allerede nævnes navne som den spanske Esteban González Pons, den hollandske Esther de Lange eller den maltesiske Roberta Metsola. Mange europaparlamentarikere ser gerne en kvindelig politiker som formand for Europa-Parlamentet.
Andre grupper i Europa-Parlamentet reagerer forarget på meddelelsen om, at EVP har sat processen i gang for valget af en ny formand for Europa-Parlamentet. Nogle MEP’er beskylder EVP for 'magtsyge' ved nærmest at 'gøre krav på' formandsposten, selv om de også behøver stemmer fra andre politikere for at sikre valget.
Derudover omtales det som en foræring til S&D’erne ikke at vente pænt på, at Sassoli officielt meddelte, at han som aftalt ville træde tilbage midt i perioden. Socialdemokraterne antyder også muligheden for, at Weber vil holde sine muligheder åbne for et muligt ministerpost i Tyskland.
Ved meningsmålingerne op til forbundsdagsvalget senere på måneden står den tyske CDU/CSU ikke stærkt, og det er usikkert, om det traditionelle tyske regeringsparti overhovedet kan komme med i en ny koalitionsregering. På grund af den splittelse, der er blandt tyske vælgere, vil der være brug for en treparti-koalition for et flertal i forbundsdagen, og fem partier er dermed i spil til dette.