Landbrugskommissionen i Europa-Parlamentet vil torsdag diskutere med Europa-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, hvordan det europæiske landbrug kan blive mere bæredygtigt efter corona-pandemien. Det er Landbrugskommissionens første mulighed for at forhøre Timmermans om hans endnu ikke offentliggjorte planer.
Videodebatten med Timmermans vil formentlig især fokusere på den fremtidige økonomiske støtte til de landbrugsmæssige sektorer. Nogle medlemmer af Europa-Parlamentet går ind for at inkludere landbrugssektoren i det enorme corona-genopretningsfond; andre mener, det er 'sikrere' at fastholde de nuværende budgetter til den nuværende CAP-politik.
Men EU-kommissærerne, ministrene og regeringslederne er langt fra enige om dette megagenopretningsfond. Timmermans har tidligere annonceret en ny miljø- og klimapolitik ('Green Deal'), som også vil indebære nye krav til landbrugssektoren for at producere mere bæredygtigt og miljøvenligt.
Men Europa-Kommissionen er i øjeblikket nødt til i "post-coronaperioden" at gennemgå (læs: reducere) alle tidligere planer for at frigøre hundredvis af milliarder til økonomisk genopretning og støtte til virksomheder. Det betyder, at Timmermans ikke blot må udskyde eller tilpasse sin fra-bonde-til-bord (F2F) strategi, men også at der i de kommende år kan blive knyttet klima- og miljøbetingelser til europæiske (corona-) genopretningssubsidier. Dermed kan betingelserne fra Green Deal blive en del af en europæisk corona-redningsbøje for mange erhverv og sektorer i mange EU-lande.
Tidligere i denne uge har landbrugsorganisationer fra de tre Østersølande Estland, Letland og Litauen opfordret Europa-Kommissionen til at knytte den nye fælles landbrugspolitik (CAP) til det nye corona-megagenopretningsfond. De baltiske landmænd går ind for at bruge den nye flerårige finansielle ramme (2021-2027) til en kraftfuld og retfærdig genopretning af EU-økonomierne efter corona-pandemien, ifølge den lettiske landbrugsorganisation Farmers ‘Assembly.
De baltiske landmænd mener desuden, at genopretningsmidlerne endelig bør sætte en stopper for den længe eksisterende ulighed mellem EU-landmænd. De påpeger, at siden de tre Østersølande blev medlem af EU i 2004, har de modtaget de laveste direkte udbetalinger, cirka halvdelen af de gennemsnitlige udbetalinger til andre EU-landmænd. Ifølge brevskriverne var disse udbetalinger baseret på fejlbehæftede beregninger af produktiviteten hos de baltiske landmænd før de blev en del af EU.