Den hollandske EU-parlamentariker Mohammed Chahim (PvdA) finder den landbrugsrelaterede kritik af de annoncerede planer om at halvere brugen af pesticider i landbruget ’meget overdrevet, stort set forkert og irrelevant’.
Han går dermed imod opfordringer fra EVP’s kristendemokrater i Bruxelles om at trække de natur- og økologiforslag tilbage, som blev lanceret i juni.
Mohammed Chahim kritiserer også den store indflydelse, som landbrugsindustrien har i Bruxelles. Han kalder den en af de bedst organiserede interesseorganisationer i Bruxelles. Som miljøordfører for S&D’s socialdemokrater mener han, at landbruget skal bruge energi- og klimakrisen som en mulighed for at fremskynde den økologiske transition i stedet for at bremse den.
Promotion
Formanden for Landbrugskommissionen siger, at kommissærerne har begået en fejl, og at de bør trække deres forslag tilbage
“Jeg er helt uenig med ham. I årevis har vi hørt, at vi skal håndtere planeten og vores livsstil anderledes. Også flere og flere unge landmænd, folk på landet og forbrugere ser, at ’at fortsætte som hidtil’ ikke fører nogen vegne. I den retning giver ’mere økologi’ langt mere mening end ’mere kemi’.
Men næsten alle eksperter og kyndige har en masse kritik og kommentarer. De siger, at halveringen ikke kan lade sig gøre…
“De europæiske landmænd burde være meget opmærksomme på, hvem de lader sig trække med af. For her i Bruxelles hører jeg mest de velartikulerede repræsentanter fra den kemiske industri, som kun vil sælge flere midler til landmanden. Landmanden fra Budel hører jeg ikke her.”
Men den landmand fra Budel eller Lunteren vil gerne vide, hvad hans perspektiv er….
“Netop derfor bør de holde øje med deres eget perspektiv og ikke det kemiske industris. Måske burde vi i Nederlandene lade Landbrugskonsulenten vende tilbage: en rådgiver til landmændene på egen gård. Og idéen fra Remkes om at genindsætte en slags Landbrugskammer er måske heller ikke så tosset.”
Men siger alle undersøgelser ikke, at mindre kemikalier betyder lavere produktion og lavere landbrugsindkomst?
“Er det noget skamfuldt, hvis mindre landbrug producerer lidt mindre mad? Må jeg minde om, at verden allerede producerer 130 procent af sit madbehov? Vi producerer det bare i de ’forkerte’ verdensdele, og vi ser åbenbart ikke ud til at kunne få det til de rette steder i tide. Og må jeg også nævne, hvor meget mad der dagligt bliver spildt og smidt ud?”
Men hvad siger du til argumentet om, at ’mindre kemikalier fører til mindre produktion og ved uændret efterspørgsel højere fødevarepriser’?
“Lad mig sige med det samme, at jeg mener, landmanden skal have en rimelig pris for sit produkt, og at kunderne ikke unødigt skal betale for meget. Derfor skal vi tale om prisdannelse i hele kæden; altså også for råvarer, engroshandel, transport, emballage og alle dem, som i øjeblikket tjener mange penge på landmandens arbejde.”
“Et broccoli til 1 euro giver landmanden, som producent, kun 3 til 5 cent. Og det gælder mange af de produkter, landmanden producerer; det er ikke rimeligt, og det skal vi gøre noget ved.”
“Og når jeg ser, hvor mange millioner eller milliarder ikke-producenter tjener, skal vi starte med det. Og ikke straks true med at lægge regningen over på indkøbskurven ved kassen.”
Men er det ikke ønsketænkning? Butikschefen lader vel ikke landmanden bestemme, hvor meget han må tage for en liter mælk eller et blomkål på en kyllingelår?
“Se bare på Tyskland. Der foreslog den tidligere minister Borchert at inddrage hele kæden i moderniseringen af landbruget – og især husdyrbruget. Et endnu bedre eksempel er sandsynligvis Egalim-loven i Frankrig. Her findes en statsligt organiseret ’kontrakt’ mellem producenter, forarbejdere, handlende og sælgere. Måske burde vi tage et kig på det. Måske burde Remkes tage en snak med sådan en tysk eller fransk Borchert.”