I denne weekend har flere hundrede EU-borgere fra de 27 EU-lande igen diskuteret 'Europas fremtid' i Europaparlamentet i Strasbourg. Blandt dem var – ligesom ved de to tidligere EU-borgerpaneler – et dusin hollandske deltagere. Denne gang handlede samtalerne primært om klimaforandringer, miljø og sundhed.
Panelet "Klimaforandringer, miljø/sundhed" arbejdede med konsekvenserne af klimaforandringer, miljøspørgsmål og nye sundhedsproblemer. Disse emner har også forbindelse til landbrug, transport og mobilitet, energi og overgangen til kulstoffattige samfund.
"Hvis vi i 2050 vil efterlade et renere Europa til vores (børne)børn, må vi begynde at ændre vores egen adfærd i dag. EU kunne godt selv gå forrest som et godt eksempel," bemærkede den hollandske Marieke Lopers (bosiddende i Smilde) i en tale til plenum.
Som forandringsleder i den kemiske industri sagde hun til sine værter, at vegetarer på EU-parlamentets personalerestaurant ikke burde behøve at bede om en tilpasset menu, men at veganerretter burde være standard på menuen, mens kødspisere burde bede om kødet.
Konferencegæster burde heller ikke automatisk transporteres med bus fra deres hotel til parlamentet. Hun påpegede, at de fleste deltagere sagtens kan gå et kvarters tid, og desuden skal man kunne bede om bustransport, hvis det er nødvendigt.
Lopers, mor til to skolebørn, understregede også vigtigheden af uddannelse. "Det handler om, hvad der er normen, og hvad der er undtagelsen. Adfærdsændring starter med én selv. Det kan vi begynde med i skolerne. Se, hvordan det i skoler i Norge eller Polen er helt almindeligt at lade børn møde livet på landet én dag om ugen, med alt hvad det indebærer for mennesker og dyr."
Hun mente, at EU burde ophøre med de milliondyre reklamekampagner til fremme af kødforbrug. Og også i handelsaftaler og landbruget burde EU agere mere beslutsomt.
"Hvorfor importerer vi millioner af kilo soja som dyrefoder fra den anden side af kloden, fodrer og gøder dyr på et par hektar nederlandsk jord, som igen eksporteres som levende dyr eller kød til den anden side af kloden? Hvad tror I, det koster i brændstof, energi og forurening?"
Ifølge Lopers bliver der i diskussioner om europæiske spørgsmål alt for ofte først kigget på penge og økonomiske omkostninger. Hun mener, at man først bør se på, hvor forurenende eller spildende noget er. For alt for mange miljøbelastende handlinger er der stadig ikke sat en pris.
"Det gælder også al den økonomiske støtte til svage EU-lande: Vi bør ikke støtte disse lande med penge, men med vores viden og ekspertise. Det kunne Holland også drage fordel af. Støtte burde først være en tredje- eller fjerdeprioritet," tilføjede hun.
Lopers sammenlignede det med det ofte hørte argument om udviklingsbistand: man skal ikke give de fattige mad, men fiskestænger og lære dem at fiske…
Konferencen om Europas fremtid startede denne forår og varer til foråret 2022. Organiseringen af høringsproceduren ledes af Konferencen om Europas Fremtid, som består af politikere fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og EU-landene. Desuden har flere EU-lande, herunder Holland, udarbejdet deres egne visioner for EU’s fremtid.
Med borgerdialogen Kig på Europa kan alle indbyggere i Holland dele deres idéer om Europas fremtid. Kig på Europa er et initiativ fra Udenrigsministeriet og er en del af den europæiske Konference om Europas Fremtid. Idéer fra indbyggere i hele EU anvendes til at udarbejde fremtidsplaner for Europa.