Den Europæiske Revisionsret fastslår, at kontrolkriterierne for betalinger fra corona-genopretningsfonden (RRF) er for generelle og uklare. Det gør det vanskeligt at fastslå, om de udbetalte milliarder faktisk bidrager til de aftalte målsætninger. Revisorerne beskriver dette som en væsentlig risiko for effektiv brug af europæiske midler.
Europa-Kommissionen ønsker at anvende ansvarsrammerne fra RRF på andre EU-budgetter efter 2028. Ifølge kritikere, herunder den hollandske europaparlamentsmedlem Bert-Jan Ruissen, underminerer dette den finansielle kontrol. Bruxelles forsøger ifølge kritikerne at generalisere en alt for lempelig tilsynsmodel.
Revisionsretten har opdaget, at mange af RRF’s mål er for vage eller svære at måle. EU-landene leverede ifølge revisorerne jævnligt upålidelige oplysninger om de opnåede resultater. Nogle forud fastsatte milepæle viste sig at være uklart formulerede, hvilket betød, at betalinger ikke altid kunne knyttes til konkrete resultater.
Ved udbetaling af genopretningsmidler tages der ikke hensyn til de reelle omkostninger eller overholdelse af regler. EU-landene modtager penge baseret på milepæle og målsætninger uden direkte kobling til projektudgifter. Sanktioner ved manglende målopfyldelse er sjældne.
Selvom fejlprocenten ved EU-udgifter er faldet fra 5,6 til 3,6 procent, ligger den stadig over grænsen på 2 procent. Revisionsretten understreger, at faldet er positivt, men at Europa-Kommissionen stadig ikke lever op til sin egen standard for en ren revisionspåtegning.
EU’s revisorer advarer desuden om, at den udestående EU-gæld ved 2027 vil overstige 900 milliarder euro. Rentebetalingerne på genopretningspakken, der blev etableret i 2020, er allerede meget højere end Kommissionens anslåede 14,9 milliarder euro, og kan stige til over 30 milliarder.
Ifølge Revisionsretten og flere medlemmer af Europa-Parlamentet truer denne voksende gældsbyrde bæredygtigheden i fremtidige budgetter. Ruissen kalder væksten i lån for en byrde for Unionen, hvis omkostninger skubbes over på kommende generationer.
Ifølge dem bør Europa-Kommissionen indføre strengere standarder for finansiel ansvarlighed. Europæiske skattemidler skal dokumenterbart bidrage til konkrete mål som konkurrenceevne og klima, og ikke forsvinde i et system af uklare løfter og ikke-bindende aftaler.
Derudover konstaterer Revisionsretten, at kun fem procent af budgettet i kohæsionsfondene er brugt. Disse fonde er beregnet til EU-tilskud for at støtte mindre udviklede regioner, men mange EU-lande har svært ved at bruge pengene. Kritikere ser her muligheder for nedskæringer og en halvering af budgettet.