Kommissionen fastslår, at dommernes uafhængighed i Ungarn er strukturelt presset. Politisk indflydelse på udnævnelser, sanktioner og domstolenes beføjelser er endnu ikke afskaffet. Det skaber bekymring om retfærdig rettergang og blokerer yderligere europæiske udbetalinger til Budapest.
I alt forbliver over 18 milliarder euro af EU-pengene frosset. Sidste år frigav Kommissionen dog 8 milliarder euro, efter at Ungarn havde gennemført nogle juridiske reformer. Ifølge Bruxelles er der siden da kun sket ringe fremskridt, på trods af tidligere løfter fra den ungarske regering.
Utilfredsheden med Ungarn vokser ikke kun i Kommissionen, men også blandt EU-medlemslande og i Europa-Parlamentet. I flere hovedstæder lyder opfordringer til strengere tiltag. Danmark ønsker endda at suspendere Ungarns stemmeret i Rådet.
Den hollandske europaparlamentariker Raquel García Hermida-van der Walle (D66), som på vegne af Europa-Parlamentet har bidraget til årsrapporten, udtrykker stor bekymring: “Når man ser, hvordan lande som Ungarn skider på retsstaten, kan jeg sagtens forestille mig, at Europa-Kommissionen ikke føler sig taget seriøst. Rådene om at styrke domstolene og uafhængige medier går direkte i skraldespanden.”
I en plenardebat i Europa-Parlamentet blev der fra flere partier opfordret til endelig at indføre reelle sanktioner mod den stædige ungarske premierminister Viktor Orbán. Under debatten i Strasbourg var Budapests borgmester, Gergely Karácsony, fremtrædende til stede. Som pro-europæisk kandidat stiller han op mod det regerende Fidesz-parti ved valget næste år. Han fik stående applaus fra Europa-Parlamentet.
Rapporten indeholder også kritiske bemærkninger om situationen i andre EU-lande. I Rumænien består bekymringer om politisk pres på dommere og medier. På Malta er der ikke opnået tilstrækkelige fremskridt i styrkelsen af retsstaten, på trods af tidligere løfter. Slovakiet får hård kritik for nylige lovændringer, som kan underminere dommernes uafhængighed. Tjekkiet halter efter med gennemsigtighed ved udnævnelser i retsvæsenet.
Europa-Kommissionen påpeger, at nogle lande ikke blot overtræder EU-regler, men også tramper deres egne love under fode. Det undergraver den gensidige tillid inden for Unionen. Selvom nogle lande gør små fremskridt, er det ifølge Bruxelles ofte ikke nok til at tale om strukturel forbedring.
Inden for Den Europæiske Union vokser uenigheden om, hvordan man skal håndtere lande, der truer retsstatsnormerne. Mens nogle regeringer går ind for diplomati og dialog, ønsker andre lande hårdere sanktioner. Kommissionen forsøger at balancere mellem begge tilgange, men den politisk-administrative dødvande omkring Ungarn forbliver en nøglesag.
Som svar overvejer Europa-Kommissionen nu at udvide sin tilgang. Der arbejdes nu også på at udvide det eksisterende 'cash-for-reform'-system, hvor andre EU-lande fremover først modtager EU-tilskud, hvis de kan dokumentere gennemførelse af reformer inden for retsstat og demokrati.