En fælles lobby fra Tyskland og Italien har genoplivet debatten om EU-forbuddet. I et fælles notat til Europa-Kommissionen argumenterer begge lande for, at biler med rene, miljøvenlige brændstoffer bør være tilladt efter 2035. Det vil betyde, at der stadig indføres et forbud mod nye diesel- og benzinbiler. Dette markerer et åbent samarbejde mellem Berlin og Rom, som hidtil har ført deres egne linjer.
Europa-Kommissionen har meddelt, at man allerede i år vil genoverveje forbuddet i 2035, et år tidligere end planlagt. Formålet er at afgøre, om planen fortsat er realistisk, idet efterspørgslen efter elbiler stagnerer, og europæiske bilproducenter risikerer at tabe kampen mod importen af billige asiatiske elbiler. Dermed sættes fremtiden for benzinbilforbuddet, som blev indført i 2022 (af den tidligere Von der Leyen-Kommission) som en vigtig del af Green Deal, igen til diskussion.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede for nylig, at "fremtiden er elektrisk", men åbnede samtidig op for praktiske tilpasninger. Hun går ind for små, billige elbiler produceret i Europa. Kommissionen fastholder formelt forbuddet, men tonen er tydeligt blevet mere pragmatisk.
Også de europæiske bilproducenter øger presset. Brancheorganisationen ønsker at lempe reglerne og åbne for hybridbiler, der kører på nye, miljøvenlige syntetiske brændstoffer. I så fald kan de nuværende forbrændingsmotorer stort set forblive uændrede.
De tyske, franske og italienske bilproducenter mener, at de nuværende kriterier ("kun elektrisk") truer deres eksistens. Denne besked får stadig mere opbakning i Europa-Parlamentet, hvor EPP træder frem som fortaler for en "realistisk klimapolitik".
De kristendemokratiske grupper i Europa-Parlamentet, den største fraktion, ønsker også at lempe forbuddet i 2035. Under ledelse af Manfred Weber presser partiet på for at fjerne bøder til bilproducenter, der i år stadig udleder for meget forurening. Ifølge Weber er "udfasningen af forbrændingsmotoren en fejl".
Den økonomiske situation i Tyskland er dyster. Bilindustrien, stadig landets vigtigste industrisektor, lider under faldende overskud, konkurrence fra Kina og høje amerikanske importafgifter. Ti tusindvis af jobs er forsvundet hos virksomheder som VW, Mercedes, BMW og Bosch. Endnu flere jobs er truede. Bekymringer om beskæftigelse øger det politiske pres på Berlin.
Forbundskansler Friedrich Merz satser på en pragmatisk kurs. Hans regering har forlænget skattefritagelsen for elbiler og arbejder på nye incitamenter for mellem- og lavindkomstgrupper. Samtidig presser Berlin på i Bruxelles for mere fleksibilitet i EU-reglerne for at give industrien luft.
Men mens Kommissionsformand Von der Leyen opfordrer industrien til at producere billige, små elektriske bybiler, ønsker Merz, at de større luksusbilklasser (BMW, Porsche, Volkswagen) får tid og mulighed for at skifte til hybridbiler, inklusive forbrændingsmotorer.
Inden for den tyske koalition støder denne tilgang sammen. CDU- og CSU-ministre går ind for udskydelse eller justering af forbuddet, mens SPD-repræsentanter fastholder de eksisterende aftaler. Den interne uenighed gør det svært at præsentere et entydigt regeringsstandpunkt, men kravet om forandring bliver stadig tydeligere.
De økonomiske tal understreger behovet for handling. Ifølge flere kilder er mere end 50.000 job i den tyske bilindustri forsvundet inden for ét år, mens yderligere 90.000 er i fare. Producenter kæmper med stigende omkostninger, faldende efterspørgsel og international konkurrence. For mange symboliserer 2035-reglen det større dilemma mellem klimaambitioner og industriens overlevelse.