I Strasbourg har EU-politikere fra tre politiske grupper – De Europæiske Konservative og Reformister (ECR), Identitet og Demokrati (ID) og »Europæiske Patrioter« – slået kræfter sammen for at fremsætte et mistillidsvotum. Ifølge flere kilder har de samlet de nødvendige 72 underskrifter.
Anledningen er den såkaldte "Pfizergate". Kommissionsformand Von der Leyen kommunikerede på det tidspunkt personligt med Pfizer-topchef Albert Bourla om købet af vacciner for milliarder af euro mod corona. Denne kommunikation foregik delvist via sms, men disse beskeder er aldrig blevet offentliggjort. En europæisk domstol fastslog for nylig, at VDL hermed brød sin gennemsigtighedsforpligtelse.
Von der Leyen nægter indtil videre at kommentere indholdet af sms-beskederne eller sin personlige involvering i forhandlingerne med Pfizer. Hun forsvarer sig med, at det drejer sig om private beskeder, men dette argument overbeviser mange Europaparlamentarikere ikke.
Flere Europaparlamentarikere mener, at Von der Leyen underminerer tilliden til de europæiske institutioner ved sin stædige afvisning af at frigive beskederne. De siger, at gennemsigtighed er altafgørende, især ved så dyre og vidtrækkende beslutninger. Men holdningerne i parlamentet er delte med hensyn til, om det er tilstrækkeligt grundlag for at sende hele Kommissionen hjem.
Afstemningen om mistillidsvotummet forventes at finde sted i denne uge under plenarsessionen i Strasbourg. Selv hvis afstemningen gennemføres, er det usandsynligt, at forslaget får flertal. De store midtergrupper som Det Europæiske Folkeparti (EPP) og Socialdemokraterne står trods intern kritik stadig bag Von der Leyen.
Mistillidsforslaget kommer på et følsomt tidspunkt, fordi Von der Leyen i øjeblikket får kraftig kritik for en anden sag, hvor venstre- og grønne EU-politikere truer med at trække deres tillid til hele Kommissionen (VDL2) tilbage. Det drejer sig om en svækkelse eller ophævelse af Green Deal-lovgivningen fra den tidligere Kommission (VDL1), især muligheden for at trække anti-greenwash-direktivet tilbage.
En mistillidsafstemning denne uge kan svække hendes position, selv hvis forslaget ikke vedtages. Hele sagen nærer den bredere debat om magt, ansvar og kontrol i EU-institutionerne. Afstemningen opfattes af mange som en politisk test: hvor dyb er utilfredsheden med Von der Leyens lederskab egentlig? Dermed kan mistilliden til Von der Leyen ikke længere ignoreres politisk.

