Dermed slutter Bayrous korte periode som premierminister, og præsident Macron står igen over for opgaven med at finde en ny regeringsleder. Afvisningen af premierministeren betragtes også som en afvisning af præsidenten.
Hele 364 parlamentsmedlemmer vendte sig imod mistillidsvotummet, mens 194 stemte for. Da Bayrou ledede en mindretalsregering, havde han brug for støtte fra en del af oppositionen for at redde sin position. Denne støtte udeblev dog helt.
Genstand for afstemningen var budgetplanerne, hvor Bayrou ønskede at nedbringe underskuddet fra 5,4 procent til 4,6 procent. Han foreslog besparelser for 44 milliarder euro. Fokus lå på markante besparelser på offentlige udgifter, især på social sikring og tilskud til vedvarende energi.
Udover disse indgreb indeholdt planen også markante symbolske tiltag. Bayrou ønskede eksempelvis at ofre to officielle helligdage: anden påskedag og den 8. maj, dagen hvor Frankrig mindes sejren i Anden Verdenskrig. Disse forslag mødte bred modstand både i parlamentet og i samfundet.
Onsdag ventes store protester i Frankrig mod de annoncerede reformer. Under parolen “Bloquons tout” opfordrer aktivister via sociale medier massivt til at lukke landet ned. Der er hundredvis af aktioner planlagt, spredt over byer og landområder. Det vækker minder om protesterne fra de gule veste, hvor der i Frankrig blev ydt stor utilfredshed med statens og regeringens funktion.
Bayrous afgang passer ind i en bredere politisk krise, der har præget Frankrig i over et år. Udgangspunktet var præsident Macrons uventede opløsning af parlamentet i sommeren 2024 efter en markant valgsejr til Rassemblement National ved Europaparlamentsvalget. Macron håbede på at styrke sin position via tidlige valg, men det sats mislykkedes fuldstændigt.
Ved de nye parlamentsvalg sidste år blev både det yderligt højreradikale Rassemblement National med Marine Le Pen og den venstreorienterede blok valgsejrerne. Macrons parti endte først som tredjebedst, hvilket tvinger ham til at styre med en mindretalsregering og en premierminister fra et andet parti. Dette kaldes i Frankrig for ’cohabitation’, en ordning der normalt er ustabil og flere gange har ført til regeringskriser.
Desuden udløber Macrons regeringsperiode i 2027. En fransk domstol har netop i den forløbne uge besluttet, at appelsagen mod RN-lederen Marine Le Pens domsafsigelse er fremskyndet til begyndelsen af næste år. På grund af en tidligere dom må hun ikke stille op som kandidat ved politiske valg. Men hvis hun bliver frifundet, eller hvis straffen ændres, kan hun alligevel stille op som kandidat for at efterfølge Macron.
Med Bayrous afgang står Macron over for udnævnelsen af sin syvende premierminister siden han indtog Élyséepaladset. Præsidentskabet bliver dermed igen præget af politisk ustabilitet. Ifølge Élyséet vil en efterfølger blive offentliggjort senere på ugen. Franske medier spekulerer i mellemtiden i, at forsvarsminister Sébastien Lecornu er den vigtigste kandidat til at overtage efter Bayrou.