Identiteten på tredive vitner i MH17-sagen vil forblive hemmelig. Ifølge den undersøgelsesdommer har disse vidner ret til beskyttelse, da de kan føle sig truet eller komme i fare. Ifølge Anklagemyndigheden er der “betydelige risici for vidnerne”.
Status for disse 'anonyme vidner' er endnu ikke meget oplyst. Det er for eksempel ikke klart, om de stadig bor i Ukraine eller Rusland, eller om de med hollandsk hjælp er blevet genhuset andre steder. Deres erklæringer er afgørende for bevisbyrden mod de nuværende fire tiltalte, og muligvis også for fremtidige nye tiltalte.
Det er heller ikke klart, om de som 'anonyme' vidner nyder samme beskyttelse som 'kronevidner' i almindelige (store) hollandske straffesager. Disse får i visse tilfælde en (betydelig) økonomisk kompensation for tabt indtægt eller lidt skade, eller endda en anden identitet og beskyttelse.
Bemærkelsesværdigt er det, at de fleste vidner, der får beskyttelse, først blev afhørt i 2019. Det blev gjort af en hollandsk undersøgelsesdommer (‘undersøgelsesdommer’). Deres forklaringer er videooptaget, hvor vidnerne ikke kunne genkendes i billedet. Ved disse afhøringer var de tre hollandske anklagere (‘anklagere’) og forsvarsadvokaterne for de tiltalte ('forsvarerne') ikke til stede.
For ét vidne blev anmodningen om at hemmeligholde identiteten afvist af retten. Undersøgelsesdommeren mener dog, at dette vidne kan føle sig truet på grund af sin erklæring, men det skulle praktisk talt være umuligt at sikre vidnets anonymitet. Hvad dette betyder og indebærer, er endnu ikke klart. Det er heller ikke klart, om dette ene vidne skal møde op i retten.
De tre anklagere har bedt retten om at udarbejde et ‘resumé’ af videoafhøringen af vidne M58. Denne har for nylig selv frigivet sin identitet, men behandles i sagen stadig som anonymt vidne. Ifølge anklagerne var denne mistænkte selv til stede ved affyringen af BUK-raketten, og han har set og talt med flere russiske embedsmænd.
Anklagerne ønsker også at afhøre yderligere fem anonyme vidner nærmere. Det kan om nødvendigt ske anonymt igen gennem en undersøgelsesdommer, forudsat at anklagerne og forsvarsadvokaterne på forhånd kan indsende skriftlige spørgsmål. Dermed kan de opnå, at en større del af det underliggende bevismateriale kan blive offentliggjort. Det kan også delvist afvise beskyldningen om, at en stor del af bevismaterialet er anonymt og dermed kunne være ’mistænkeligt’.
Også de syv advokater for de efterladte har argumenteret for retten, at en større del af bevismaterialet skal offentliggøres. Det vil give efterladte familier bedre indsigt i, hvad der præcist skete på den skæbnesvangre dato 17. juli 2014.
Anklagemyndigheden ønsker desuden, at MH17-retten ved Schiphol ser på den genopbyggede rekonstruktion af det nedskudte malaysiske fly. Vraggodset fra det i det østlige Ukraine nedskudte fly blev overført til Nederland i 2015 til JIT-undersøgelsen og står nu som en halvt ødelagt rekonstruktion i en hangar på luftvåbenbasen Gilze-Rijen.
De tre anklagere fremlagde forslaget om en ’eftersyn’ på anden retsdag i straffesagen mod de fire tiltalte. Ifølge anklagerne er det vigtigt for dommerne at danne sig et komplet indtryk af skaderne med egne øjne. Anklagemyndigheden ønsker, at retten snarest beslutter, om et eftersyn skal finde sted. Det kunne muligvis ske i juni, når anden del af sagen begynder. Et tredje retsblok er planlagt til begyndelsen af september, og en tredje fase i februar næste år.