Landmænd i England og Wales har i årevis brugt bundfald fra renseanlæg til at berige deres marker og græsarealer. Materialet er billigere end kunstgødning og pesticider, hvilket gør det til et attraktivt alternativ i en tid med stigende omkostninger. Der påføres årligt millioner af tons på det britiske land.
Disse rester indeholder betydelige mængder kemikalier, herunder tungmetaller, mikroplast og såkaldte PFAS, som er kendt for deres vedholdenhed. Disse stoffer forsvinder ikke af sig selv i miljøet, men ophobes i jorden og kan via afgrøder komme ind i fødekæden.
Et stort problem er, at forureningen ikke begrænser sig til landbrugsjord. Gennem regn og udvaskning ender stofferne også i overfladevand. Undersøgelser viser, at floder og bække i stigende grad forurenes med disse rester, hvilket forværrer den eksisterende vandforurening yderligere.
Læger og miljøorganisationer advarer om, at konsekvenserne for folkesundheden kan være alvorlige. De peger på sammenhænge mellem langvarig eksponering for PFAS og helbredsproblemer, herunder visse former for kræft. De understreger også, at den nuværende politik svarer til et storskalaeksperiment, hvor risiciene ikke er tilstrækkeligt kortlagt.
Brittiske landmænd forsvarer deres valg med henvisning til den økonomiske virkelighed. For mange landbrugsvirksomheder er det billige spildevandsslam den eneste overkommelige måde at holde jorden produktiv på. De fremhæver, at brugen er officielt godkendt, og at de handler inden for gældende regler. Samtidig indrømmer nogle landmænd, at de er afhængige af et system, hvis konsekvenser først bliver synlige på længere sigt.
Den britiske regering har nu reageret på den voksende kritik. Der er annonceret planer om at skærpe reglerne for brug af spildevandsslam. Dette omfatter strengere kontrol af sammensætningen, intensiveret overvågning af konsekvenserne og muligvis forbud mod visse skadelige stoffer.