Forlaget om Bovaer-mærkning er fremsat af det venstreorienterede oppositionsparti Alternativet og støttes af den danske dyrevelfærd og af nogle landmænd, der er kritiske over for den nuværende miljø- og klimapolitik.
Det er endnu uklart, om Alternativets forslag vil få tilstrækkelig opbakning i folketinget. Resultatet af denne debat kan få væsentlige konsekvenser for fremtiden for det danske malkekvægbrug og måden, hvorpå miljøinnovationer implementeres og kommunikeres til offentligheden.
Bovaer er et foderadditiv til malkekøer for at reducere deres metanudledning. Metan er en potent drivhusgas, og især husdyrbruget er en væsentlig kilde. Ved at bruge Bovaer kan metanproduktionen i køernes maver reduceres betydeligt, hvilket bidrager til indsatsen for at modvirke klimaforandringer.
Kritikere mener, at obligatorisk mærkning er unødvendig og påpeger, at der ikke er beviser for, at Bovaer er skadeligt for menneskers eller dyrs sundhed. De fremhæver, at additivet er blevet grundigt testet og godkendt af relevante danske og europæiske myndigheder. Desuden kan en obligatorisk mærkning på mælkepakker skabe unødig bekymring hos forbrugerne og give indtryk af, at der er noget galt med mælken, hvilket ikke er tilfældet.
På den anden side taler Alternativet for gennemsigtighed over for forbrugerne. De mener, at forbrugerne har ret til at vide, hvilke tilsætningsstoffer der er brugt i produktionen af deres mad, så de kan træffe et informeret valg. Partiet hævder, at en sådan mærkning bidrager til åbenhed og tillid mellem producenter og forbrugere.
På dette udsagn svarede minister Jensen for nylig i fjernsynet, "at vi heller ikke skriver på etiketten, at der er græs i mælken."
Den danske dyrevelfærd har udtrykt bekymring over brugen af Bovaer. De peger på, at der endnu ikke er lavet studier om langsigtede effekter på køernes sundhed og velbefindende. Nogle malkekvægsavlere er også skeptiske over for brugen af Bovaer. De bekymrer sig om mulig indvirkning på deres dyr og de ekstra omkostninger, det medfører.
På trods af bekymringerne er der også positive erfaringer med brugen af Bovaer. En dansk malkekvægsavler, der deltog i et pilotprojekt med Bovaer, rapporterede ingen negative effekter på sine køer. Tværtimod observerede han en stigning i mælkeproduktionen uden negative sundhedsmæssige konsekvenser for dyrene. Også mejerigiganten Arla afviser kritikken af tilsætning af det af DSM udviklede Bovaer, efter at en britisk miljøorganisation gjorde opmærksom på det i slutningen af sidste år.
Debatten om obligatorisk mærkning af Bovaer på mælkepakker afspejler en bredere diskussion i Danmark om gennemsigtighed, forbrugerrettigheder og balancen mellem miljøinnovationer og dyrevelfærd. Efterhånden som presset øges for at reducere husdyrbrugets miljøpåvirkning, forventes sådanne debatter at fortsætte.