I Danmark er regeringen og landbrugsorganisationerne blevet enige om en markant reduktion af luftforureningen. Inden 2030 skal udledningen af kuldioxid næsten være halveret fra 15 millioner ton til 8 millioner ton.
Det meste (1 million ton) opnås ved at udfase produktionen på cirka 100.000 hektar vådt kystområde, som indtil nu har været drænet, men som fremover ikke længere vil blive pumpet tørt. Sammen med udbredt skovrejsning og landbrugspraksis anslås emissionen at kunne reduceres med knap en million ton kuldioxid.
De danske myndigheder har på kort afgrænset de områder, hvor emissionsreduktioner kan være mest effektive. I praksis kontakter landmanden myndighederne for at få oplysninger om, hvorvidt hans jord er egnet, og indgår en aftale om dens anvendelse. Marker under kontrakten skal forvaltes på en naturlig måde. Det betyder, at markerne ikke kan drænes. Selv i tørre år må der ikke dyrkes afgrøder.
Kravene til den grønne omstilling stammer ikke fra den danske stat, men landbrugsorganisationerne har selv fastlagt tiltagene. "Vi har taget ansvaret for at handle, så reduktionsmålene nås. Politikerne har ansvaret for at finde finansiering," sagde Jan Laustsen, direktør for Landbrug & Fødevarer, for nyligt.
I dansk landbrug var det kendt, at der ville komme strenge tiltag og tvangsforanstaltninger for at begrænse udledningen, så en frivillig aftale baseret på egne forudsætninger var en bedre og mere bæredygtig løsning. Foreløbigt bygger systemet på frivillighed. Det er dog stadig uklart, hvilken godtgørelse landmændene vil modtage.
"Landmænd er usikre og skeptiske over, hvilken slags aftale de underskriver, og hvad det betyder på lang sigt," forklarer Laustsen. Indtil videre er der derfor indgået få aftaler. Det skal også afklares, hvordan eventuelle godtgørelser vil blive beskattet.
De 100.000 hektar udgør kun 3-4 procent af Danmarks landbrugsareal. "Risikoen er, at reduktionen af 100.000 hektar ikke sker frivilligt. Så kommer tvangsforanstaltninger i spil," siger Laustsen.
Laustsen mener, at så længe dialogen fortsætter, og skatte- og kompensationsspørgsmål kan løses, er en reduktion af 100.000 hektar realistisk. "Landmænd forstår, at der skal ske meget for at nå klima- og miljømålene," siger Laustsen om stemningen blandt landmænd.
"Ingen giver gerne deres jord op, men hvis det sker frivilligt og i fællesskab, vil det være et stort skridt fremad."