Irland står stadig over for stor usikkerhed i landbrugssektoren om deres nære fremtid. Det ser ud til, at landet snart endelig får en ny koalitionsregering, så corona-tilskud kan udbetales.
Disse udbetalinger sker indtil videre kun i små portioner, fordi nye midlertidige nødlove kræver en regering. De tre irske partier Fianna Fáil, Fine Gael og De Grønne har mandag efter fire måneders forhandlinger indgået en aftale. Aftalen skal godkendes af medlemmerne i alle tre partier inden for de næste ti dage.
Med koalitionsaftalen brydes i hvert fald den politiske dødvande. De venstreorienterede nationalister fra Sinn Féin, som har haft magten i årevis, opnåede i februar overraskende store valggevinster. Men Sinn Féin bliver nu sat udenfor spillet, da det centrum-højre parti Fianna Fáil ikke ønskede at regerede sammen med dem igen. Derfor har Fianna Fáil sammen med det andet lille centrum-højre parti Fine Gael og De Grønne arbejdet på en tre-parti-koalition.
De kommende ugers medlemsafstemninger i partierne er især spændende på grund af De Grønnes involvering. Ifølge partiets regler skal to tredjedele af medlemmerne godkende aftalen, en strengere grænse end i de andre to partier. Det kan blive vanskeligt for De Grønne, da partiledelsen ifølge nogle kritikere har fået ’alt for lidt grønt’ igennem. Til gengæld har de opnået resultater på mange af deres andre centrale punkter.
Irlands nuværende landbrugsminister Michael Creed (Fianna Fáil) mener, at de to centrumpartier har givet alt for mange indrømmelser til De Grønne, men han forsvarer den nye kurs mod bæredygtighed i landbrugssektoren, reduktion af luft- og jordforurening og forbedring af biodiversiteten. Creed sagde til sin landbrugsbagland, at den europæiske Green Deal er fremtiden.
Det er ikke kun for den irske landbrugssektor stadig usikkert, hvornår og hvordan EU’s Green Deal vil blive indført, og om der vil komme besparelser for den (nuværende) fælles landbrugspolitik (GLP). Det kan meget vel blive et emne, man ikke kun i Irland, men også i resten af EU kan skændes om i mange år fremover.
Minister Creed sagde, at forslag om mindre pesticider og kunstgødning samt mere økologisk produktion, som det ses i Green Deal, slår an og finder genklang hos store dele af befolkningen. ’Hvis vi tror, vi kan vende forbrugernes holdning og stadig sælge vores produkt på et premium-marked, så bedrager vi os selv,’ siger han. Bønder, der vil drive landbrug som deres fædre gjorde, er dømt til at mislykkes, fordi sektoren skal reagere på forbrugernes tillid, sagde Creed i et interview med Irish Examiner.
Den irske landbrugssektor ser også stadig bekymret på de nuværende vaklende britisk-europæiske forhandlinger om en handelsaftale, nu hvor briterne holder fast i, at de vil forlade EU med deres Brexit ved årets udgang. Der skal stadig findes en løsning på den såkaldte ’ikke-grænse’ mellem Den Irske Republik og britiske Nordirland. Irland skal fortsat overholde strenge EU-regler for fødevarekvalitet (kød, fisk, mejeriprodukter mv.), mens briterne snart nærmest uhindret kan ’smugle’ deres ’mindre gode’ produkter ind i Irland.
Irlands indtræden i den Europæiske Union i 1973 og EU’s landbrugspolitik har især i det frugtbare øst og syd i Irland ført til specialisering og intensivering. Landbruget, mejeriproduktion og husdyravl er derved blevet vigtige eksportprodukter for den irske økonomi.
Eksport af kød og produktion af mælk udgør en vigtig indtægtskilde. I landet dyrkes også meget byg, hvede, kartofler og sukkerroer. De fleste landbrug er små, mens de større især fokuserer på slagtedyrproduktion. Sektoren bidrager med 1,2 % til Irlands bruttonationalprodukt. Fem procent af befolkningen arbejder i sektoren.