Den hurtige fremmarch af AI er blevet en vigtig drivkraft bag udvidelsen af datacentre. For at udvikle og bruge AI-systemer kræves store mængder regnekraft, hvilket gør, at efterspørgslen på strøm stiger markant.
Aftryk
En nylig undersøgelse fra De Forenede Nationer viser, at den økologiske fodaftryk fra kunstig intelligens er langt større, end brugerne ofte er klar over. Undersøgelsen peger ikke kun på det høje elforbrug, men også på brugen af vand, jord og andre ressourcer, der er nødvendige for at holde datacentrene kørende.
Ifølge FN-undersøgelsen vil energiforbruget i datacentre fortsætte med at stige i de kommende år. Også AI’s andel i det samlede strømforbrug fra datacentre vokser hurtigt. Forskere advarer om, at konsekvenserne rækker videre end blot energisektoren.
Promotion
Udvidelsen af datacentre lægger øget pres på elnettet. Nye steder kræver ikke kun strøm, men også tilslutninger, køling og plads. Det øger behovet for investeringer i energi- og netinfrastruktur.
Ventetider
I Nederland er presset allerede synligt, og byggeplaner udskydes. Strømnettet kæmper flere steder med kapacitetsproblemer. For nye datacentre kan ventetiden på en tilslutning blive lang, hvilket betyder, at udvidelse ikke altid er mulig med det samme.
Også vandforbruget får stadig mere opmærksomhed. Datacentre bruger store mængder vand til køling. Ifølge forskerne bør myndighederne derfor ikke kun fokusere på drivhusgasudslip, men også på konsekvenserne for vandforbrug og pladsbehov.
Ikke mindre, men mere
Forskere understreger, at mere effektiv teknologi ikke automatisk fører til mindre energiforbrug. Når AI bliver billigere og mere tilgængeligt, øges brugen ofte yderligere. Derfor kan besparelser delvist eller helt blive opvejet af en øget efterspørgsel.
Myndigheder og virksomheder opfordres til nøje at undersøge konsekvenserne af nye datacentre på forhånd. Energieforbrug, vandforbrug, tilgængelig netkapacitet og andre miljøeffekter bør samlet vurderes, før nye (bygge-)projekter godkendes.