Kommissionsformand Ursula von der Leyen og formanden for Det Europæiske Råd António Costa udtrykker fast opbakning til ICC, præsident Tomoko Akane og andre medarbejdere. Ifølge dem skal dommere og embedsmænd kunne arbejde uafhængigt og uden ekstern pres. Også EU's udenrigschef Kaja Kallas har afvist de amerikanske sanktioner.
Flere europæiske regeringer har også reageret. Tyskland siger, at ICC udfører sin opgave, som den er tiltænkt, nemlig at stille mistænkte for de mest alvorlige forbrydelser til ansvar. Også Frankrig og Spanien har udtrykt støtte til domstolen og tager afstand fra amerikansk pres på dens medarbejdere.
Holland
Holland har som værtsland for ICC en særlig position. Udenrigsminister Tom Berendsen afviser sanktionerne og understreger, at internationale domstole skal kunne udføre deres arbejde frit. Han har inviteret Akane til en samtale i Haag om yderligere hollandsk støtte til domstolen.
Promotion
De nye amerikanske sanktioner af 18. august rammer Akane, ICC's japanske præsident, og Abdoulaye Seye fra Senegal, en højtstående jurist i anklagerens kontor. Seye var involveret i efterforskningen af påståede forbrydelser relateret til det israelske militærs operationer i Gaza.
Amerikanere
Foranstaltningerne udgør et nyt skridt i en længere amerikansk offensiv mod Straffedomstolen. Ni ud af de atten ICC-dommere er allerede omfattet af amerikanske sanktioner. Også anklagere og andre medarbejdere er blevet ramt. Sanktionerne kan blokere deres amerikanske aktiver og umuliggøre transaktioner med amerikanske personer og virksomheder.
Trump-administrationen har især bestridt ICC’s ret til at retsforfølge personer fra lande, der ikke anerkender domstolens myndighed. USA og Israel er ikke medlemmer. ICC mener dog, at den har kompetence til at efterforske påståede forbrydelser på palæstinensisk territorium, fordi Palæstina har anerkendt domstolens jurisdiktion.
Gaza
Konfrontationen intensiveredes, efter at ICC udstedte arrestordrer mod den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant. Netanyahu benægter anklagerne og hilste de nye amerikanske tiltag velkomne. Minister Marco Rubio ønsker at indskrænke domstolens muligheder over for amerikanere og andre borgere fra ikke-medlemslande yderligere.
Statuet
ICC omtaler sanktionerne som et angreb på sin uafhængighed og advarer om, at pres på dommere og anklagere også rammer den internationale retsorden. Den juridiske fortalervirksomhed Al-Haq mener, at de europæiske reaktioner ikke rækker og opfordrer EU til at bruge sin blokadestatuet til at beskytte ICC mod amerikanske sanktioner.
Til det formål bør ifølge Al-Haq bilaget til den europæiske statut ændres, så den amerikanske beslutning, som sanktionerne bygger på, falder ind under denne. Organisationen mener desuden, at Holland som værtsland bør gå videre end blot at udtrykke fordømmelse og træffe konkrete foranstaltninger til at beskytte domstolen og dens medarbejdere.