Tilbagetrædelsen kom mindre end en måned efter, at Lecornu tiltrådte. Præsident Emmanuel Macron accepterede straks hans afgang, hvilket betyder, at Frankrig igen står uden en stabil regering. Premierministeren udtalte, at "betingelserne for at udføre hans funktion ikke længere var til stede," med henvisning til den voksende splittelse i hans centrum-højre koalition.
Krisen nåede sit højdepunkt søndag aften, da den netop udnævnte Bruno Retailleau, leder af Les Républicains, offentligt angreb den nyudråbte regering. Han sagde, at sammensætningen af regeringen "ikke afspejlede det lovede brud med den gamle politik" og indkaldte sit partis topmøde. Dermed mistede Lecornu støtten fra en nøglepartner i hans centrum-højre koalition.
Splittelsen med Retailleau var den direkte årsag til afgangen, men spændingerne i det franske politiske landskab er dybereliggende. Siden parlamentsvalget i sidste år har centrum-højre partier ikke haft flertal. Tidligere regeringer under François Bayrou og Michel Barnier faldt også efter få måneder på grund af budgetproblemer.
Lecornu havde forsøgt at distancere sig fra den omdiskuterede praksis med at presse love igennem via artikel 49.3 uden parlamentets afstemning. Han lovede mere samarbejde med alle fraktioner, men forsøget slog fejl. Få uger efter tiltrædelsen blev tonen mellem allierede og opposition igen hård.
Ifølge flere udtalelser anklagede Lecornu andre partier for politiske manøvrer med valget i 2027 for øje. Hans opfordring til at "sætte landet over partiet" mødte kun ringe genklang. Også inden for Macrons Renaissance-parti voksede utilfredsheden med manglen på dialog og kursen fra den nye premierminister.
Kritikken kom ikke kun indefra. Jordan Bardella fra det højreorienterede Rassemblement National og Jean-Luc Mélenchon fra det venstreorienterede La France Insoumise opfordrede begge til nye valg. Marine Le Pen gik endnu længere og antydede, at også Macron burde træde tilbage.
Den politiske usikkerhed i Frankrig har også økonomiske konsekvenser. Kort efter nyheden om Lecornus afgang faldt børsen i Paris markant, og aktier i store banker mistede flere procent i værdi. Frankrig kæmper samtidig med et budgetunderskud på over fem procent og en statsgæld på mere end 110 procent af BNP.
Med Lecornus afgang skal Macron finde sin ottende premierminister siden 2022. Landet står fortsat uden en godkendt budgetlov for 2026 og uden udsigt til et stabilt flertal. Krisen viser igen, hvor dybt den politiske lammelse i Frankrig har sat sig, og hvor snæver præsidentens handlefrihed er blevet.