Mandag starter retsprocessen i Holland mod russiske og ukrainske mistænkte i forbindelse med nedskydningen af det malaysiske passagerfly MH17. Allerede nu fremgår det af en international sammenligning, at denne tragedie ikke kunne undgås. Samtidig viser en sådan sammenligning, at ansvars- og skyldsspørgsmålet burde have kunnet besvares meget tidligere og langt mere enkelt.
I de sidste tres år har der verden over været mere end tyve tilfælde, hvor passagerfly er blevet skudt ned. Ikke alle kan sammenlignes med MH17. Nogle var forberedte, velovervejede målrettede angreb mod en præsident, en mægler eller en FN-chef (1961 Dag Hammerskjöld, 1994 præsidenterne i Rwanda og Burundi). I omkring ti andre tilfælde var det en målrettet militær handling i en borgerkrig eller en åben konflikt (to gange i Rhodesia, to gange i Angola, tre gange i Afghanistan, tre gange i Abkhasien).
Der har også været tilfælde, hvor øvelser med luftværn ikke blot var tørtræning, men fejlagtigt udløste ægte missiler. Det skete med næsten sikkerhed i 1962 mod et russisk Aeroflot-fly over Sibirien. Ligeledes blev et italiensk rutefly i 1980 over Middelhavet skudt ned under en øvelse med jagerfly fra USA, Frankrig, Italien og Libyen. Først i 2013 erkendte italienerne, at der var affyret et rigtigt missil.
Begivenhederne omkring MH17 minder meget om mindst ti tilfælde, hvor lokal luftværnsstyrker under trængte militære konflikter tilsyneladende begik en fejl. Her blev ikke et fjendtligt militærfly skudt ned, men raketter affyret mod et civil passagerfly med de tragiske konsekvenser, det medførte. For eksempel blev et ungarsk Malev-fly i 1975 nedskudt nær Beirut lufthavn af en af de stridende parter i den libanesiske borgerkrig.
I begyndelsen af året blev et ukrainsk passagerfly, netop lettet fra Teheran, skudt ned, fordi den iranske luftværn mistede det på deres radar og troede, det var et irakisk angreb, få timer efter at Irak havde affyret raketter mod en iransk general. Under kampens hede tog det iranske luftværn tilsyneladende fejl.
At det russiske luftforsvar ikke tøver med at trykke på den røde knap, blev allerede tydeligt i både 1978 og 1983, da russiske jagerfly skød sydkoreanske passagerfly ned i stor højde. De sydkoreanske piloter havde (ifølge Moskva) ikke reageret på ordrer om at ændre kurs.
Begge gange var flyene rutefly, der fløj mellem Rusland og USA via Alaska, og som ifølge Moskva havde krydset ind i russisk luftrum. I det ene tilfælde insisterede Moskva i ti år på, at KL007 var på en spionageflyvning. De nægtede også at udlevere de tilbagevundne sorte bokse til internationale luftfartsundersøgere. Flyene styrtede begge ned øst for Murmansk i det Stille Hav.
I 1988 troede besætningen på det amerikanske fregat USS Vincennes i Persiske Golf, at et iransk passagerfly, som sad på radaren under opstigning, var en iransk F14-jager med luft-til-luft-missiler. Først lagde USA al skyld på iranerne.
Der var i lang tid uenighed i amerikanske regeringskredse om, hvordan sagen skulle håndteres. Pentagon fastholdt i mange år, at den iranske luftvagt lod deres jagerfly udsende civile koder via transpondere. Til sidst blev de iranske krav mod USA i 1996 afsluttet ved Den Internationale Straffedomstol i Haag med en erstatning til de iranske efterladte og en skjult tilståelse af skyld.
Ud fra det materiale, JIT-efterforskerne allerede har samlet, og ved sammenligning med lignende situationer, kan man i MH17-sagen antage, at der var tale om en tilfældighed, med forståelige men alligevel tragiske følger.
I det østlige Ukraine foregik en væbnet konflikt. Inden for få dage var flere militære fly og helikoptere blevet skudt ned. Ukrainske luftværn fokuserede især på lufttrafik, der kom østfra, mens de østlige oprørere tilsyneladende holdt øje med lufttrafik fra vest på deres radarer.
På det spændte og dødelige front i Donbass blev den malaysiske MH17 tilsyneladende fejlagtigt opfattet som et truende fjendtlige fly af en træt og anspændt korporal eller sergent, der gav alarm. En kommandant gav tilladelse eller modtog ordre til at affyre en raket mod flyet. Som det desværre ofte er set før…..