Den amerikanske præsident Joe Biden sagde i sidste uge, at han “snart” vil sende et lille antal soldater til østeuropæiske lande og NATO-allierede. Det amerikanske forsvarsministerium havde tidligere erklæret 8500 amerikanske soldater beredt til udsendelse til Østeuropa.
Estland, Letland og Litauen sender panserværns- og luftværnsraketter til Ukraine, og Tjekkiet sender artillerigranater. De tre Østersølande, der tidligere befandt sig under sovjetisk styre, meddelte i en erklæring, at de ville sende amerikanske Javelin- og Stinger-raketter, efter at have fået tilladelse til det fra Washington. Estland vil levere Javelin-panserværnsraketter, mens Letland og Litauen sender Stinger-luftværnsraketter.
Storbritannien forbereder sig på en “stor” militær indsats i Europa. Landet overvejer at tilbyde NATO et stort antal tropper, våben, krigsskibe og fly. Premierminister Boris Johnson ønsker med dette at sende en “tydelig besked” til Kreml.
Det drejer sig om en fordobling af de cirka 1150 britiske tropper, der allerede er til stede i østeuropæiske lande. Men også “forsvarsvåben”, som kan sendes til Estland. Det britiske hangarskib HMS Prince of Wales står desuden i beredskab til at kunne indsættes “inden for timer”, hvis spændingerne eskalerer, ifølge premierens kontor.
Tjekkiet vil levere artillerigranater, sagde forsvarsminister Jana Cernochova. Regeringen skal stadig godkende beslutningen. Den tjekkiske udenrigsminister, Jan Lipavsky, beskyldte Rusland for ‘afpresningstaktikker’ mod Ukraine. De forbereder sig på det ’værst tænkelige scenarie’ og er parate til at støtte yderligere sanktioner mod Moskva. Begge ledere udtrykte håb om en fredelig løsning på krisen.