Det ekstremhøjreorienterede anti-immigrationsparti PVV, ledet af Geert Wilders, mister foreløbig elleve sæder i parlamentet og står nu på 26 (ud af 150). De pro-europæiske D66-liberale har vundet 17 sæder og har også nuværende 26. Forskellen mellem dem er kun omkring to tusinde stemmer, mens resultaterne fra hovedstaden Amsterdam og poststemmer fra over hundrede tusinde hollændere i udlandet stadig mangler at blive talt op.
Ifølge parlamentets praksis må den største fraktion i det 15-fraktions store parlament tage initiativ til de skelsættende forhandlinger om dannelsen af en ny koalition. PVV-leder Wilders, hvis tidligere yderligtgående højrekoalition med fire partier faldt i efteråret, siger, at han vil afvente det endelige valgresultat.
Det står dog allerede klart, at venstreorienterede oppositionspartier har tabt stemmer. Den tidligere EU-kommissær Frans Timmermans, som i de seneste to år ledede en fusion mellem PvdA-socialdemokraterne og De Grønne, lykkedes ligesom i 2023 ikke med at blive det største parti, mistede fem ud af de 25 parlamentsmandater og annoncerede straks sit afgang som partileder.
Selvom starten på koalitionsforhandlingerne dermed er usikker, er det allerede på forhånd klart, hvordan det endelige udfald (muligvis først om flere måneder) bliver. Næsten alle politiske partier har i valgkampen udtrykkeligt sagt, at de under ingen omstændigheder vil danne koalition med Wilders’ anti-islam parti.
Efter at han for over ti år siden brød en koalition (med CDA og VVD) for tidligt og for nylig sprængte sin egen 'mest højreorienterede regering nogensinde', vil næsten ingen denne gang arbejde sammen med ham igen.
Selvom PVV - evt. efter en eventuel genoptælling af alle stemmer - kommer ud som det største parti, står det allerede klart, at Wilders’ forsøg på at danne regering vil mislykkes, og at D66-partileder Rob Jetten derefter kan blive sat til at danne en regering.
I så fald kan D66 'over højre' sammen med CDA (kristendemokrater), VVD (konservative), JA21 (højreorienteret splittelse fra skuffede PVV-vælgere) og BBB (landbrugspartiet) danne en centrum-højre koalition med fem partier (med 79 ud af de 150 parlamentspladser), eller 'over venstre' sammen med CDA og VVD en firepartiers koalition med GroenLinks/PvdA (86 ud af 150).
De konservative liberale fra VVD synes at kunne få en central rolle: partileder Dilan Yesilgöz insisterer indtil videre på, at hun ikke vil indgå i en koalition med - som hun kalder det - venstreradikale GroenLinks/PvdA.
Det er kendt, at CDA til regeringsdeltagelse altid foretrækker 'at regere med højrefløjen', men den nye partileder Henri Bontenbal har opfordret Yesilgöz til 'ikke at lægge forhindringer i vejen'.
Den 34-årige D66-leder - og formodede premierminister - Jetten har i kampagnen udtrykt en præference for 'en koalition fra midten'. Desuden har han klart taget afstand fra samarbejde med anti-EU og anti-klimapartier. Med de opnåede 26 sæder er D66-liberaldemokraterne større end nogensinde før og taler om et historisk valgresultat.