I Berlin mødes CDU og SPD denne uge i 16 fagudvalg for at drøfte en koalitionsaftale, efter der i sidste uge blev opnået enighed om de to hovedemner: finansiering af uformindsket støtte til Ukraine og de nødvendige 500 milliarder euro til et økonomisk opsving. For den nødvendige grundlovsændring kræves et to tredjedeles flertal, som vil blive støttet af De Grønne.
I sidste uge fik De Grønne – i bytte for deres samtykke – tilsagn om 100 milliarder euro til 'bæredygtige økonomiske investeringer'. De ekstra midler må ikke gå ud over allerede eksisterende budgetposter og må heller ikke anvendes til allerede igangværende projekter. Men hvor pengene rent faktisk skal gå hen, vil CDU og SPD beslutte denne uge.
I det første CDU-SPD-emneliste til næste uge står der indtil videre kun én sætning om landbrug: genindførelse af den billige 'røde' diesel. Men der står også, at Tyskland vil godkende Mercosur-handelsaftalen, og at Tyskland i Bruxelles vil overholde EU’s regler om natur, miljø og bæredygtighed.
Om nødvendigheden af at skifte til mere moderne og større stalde (og øget dyrevelfærd) i husdyrbruget har den bredt sammensatte Borchert-fagkommission allerede for fem år siden fremlagt gennemarbejdede forslag. Den siden hen faldne centrum-venstre 'trafiklyskoalition' kunne dog ikke blive enige om, hvordan dette (af staten, skatteydere eller forbrugere) skulle medfinansieres.
I følge de to ZKL-formænd truer den samme situation nu med at gentage sig. Regina Birner og Achim Spiller advarer mod en 'pendulpolitik', som – i stedet for at løse problemer – kun reagerer på det, der er aktuelt lige nu. De advarer: Intet problem forsvinder ved at ignorere det. Det vender med garanti tilbage.
Derfor foreslår ZKL’erne at en del af finansieringen af landbrugstransitionen skal ske ved at hæve moms på fødevarer. Dermed ville indførelsen af en 'kødafgift' være afvist.
Hvad der ellers kommer til at stå i en landbrugsparagraf fra CDU og SPD, er stadig uklart. Til stor utilfredshed for den tyske Landbrugssammenslutning DBV besluttes det dog i hvert fald at hæve mindstelønnen til 15 euro i timen. Især i de meget sæsonfølsomme sektorer som grøntsags- og frugtavl samt vinbrug med deres ofte østeuropæiske sæsonarbejdere, vil denne højere løn være vanskelig.
Derudover spiller det en rolle, at CDU/CSU i deres oppositionsår stemte imod de fleste landbrugsforslag, men nærmest ikke selv har fremsat egne forslag. Det er derfor stadig helt uklart, hvad den nye sort-røde koalition vil gøre ved den fem år gamle 'gyllelov', som mange CDU-ledede delstater kun halvhjertet ønsker at implementere.
Endvidere resterer et stort antal allerede fremsatte forslag fra den afgående BMEL-minister Cem Özdemir stadig på Berlin-bordene. De Grønne har ingen sikkerhed for, om disse forslag kommer igennem slutspurten (med de 100 milliarder ekstra?), eller om de ender i en skuffe på grund af en ny (CDU-?) landbrugsminister.