Ifølge Rutte, der for nylig er blevet NATO-generalsekretær, befinder hele NATO sig i øjeblikket “på østflanken” af alliancen. Hermed mener han, at truslen ikke kun gælder de baltiske stater, men også resten af Vesteuropa. En fælles, omfattende forberedelse er ifølge ham uundgåelig.
På NATO-topmødet i Haag den 24. juni ønsker Rutte at argumentere for et “kvantespring” i forsvarsberedskabet. Han opfordrer særligt de europæiske medlemslande til markant at øge deres forsvarsudgifter og omsætte disse i konkret indsatskapacitet med tropper, systemer og luftforsvar.
Rutte fastslår, at NATO skal udvide sit luft- og missilforsvar med hele 400 %. Kun på den måde kan der ifølge ham reageres tilstrækkeligt på russiske trusler. Beskyttelsen mod hypersoniske missiler og droner skal også organiseres bedre.
Især Estland, Letland, Litauen og Finland er stærkt bekymrede over russisk militær aggression. De ønsker, at Vesteuropa tager mere ansvar for fælles sikkerhed og viser solidaritet med de sårbare østlige medlemslande.
Rutte understregede, at ønsketænkning ikke vil beskytte NATO. Kun en realistisk og handlekraftig strategi sikrer ifølge ham tryghed. Det indebærer også en troværdig afskrækkelse: “Putin forstår kun styrke,” sagde Rutte.
Selvom konflikten i Ukraine er årsagen til mange af disse bekymringer, understregede Rutte, at Ukraines NATO-fremtid er uigenkaldelig, selv hvis det måske ikke eksplicit nævnes i den kommende slutdeklaration.
På topmødet i Haag skal NATO-landene træffe beslutninger om størrelsen på forsvarsbudgetterne, fordelingen af kapaciteter og om fælles produktion af forsvarssystemer. Rutte ønsker, at Europa påtager sig en mere fremtrædende rolle, også hvis USA i november skulle ændre sin politiske kurs.