I folkeafstemningen i Schweiz har over 60% af de schweiziske vælgere afvist tre indgribende miljø- og klimatiltag. To næsten identiske folkeafstemninger mod kemiske bekæmpelsesmidler i landbruget blev afvist, og et tredje forslag om mindre luftforurening opnåede heller ikke flertal.
Efter måneder med intense kampagner var det søndag klart et “nej” til forslagene, som kunne have gjort Schweiz til en pioner inden for økologisk landbrug. Schweiz kunne have været det første europæiske land til at forbyde brugen af kunstige ukrudtsmidler og fungicider.
Resultaterne viser store forskelle mellem byområder og landområder. I nogle store byer var mere end halvdelen for de tre nu afviste klimatiltag, mens den schweiziske regering havde afgivet en negativ anbefaling. Også den schweiziske kemiindustri har i de seneste uger ført en omfattende kampagne mod forslagene.
Omkring fyrre procent af vælgerne afgav dermed en mistroisk stemme. Disse schweizere mener, at landbrugspolitikken kun kan hjælpes med radikale løsninger. Denne ikke uvæsentlige minoritet mener, at der med den nuværende magt hos landboforeningen ikke kan skabes en økologisk landbrugspolitik.
Urs Schneider, vicedirektør i den schweiziske landboforening, sagde, at valgresultatet var en “enorm lettelse” for landmændene, som havde argumenteret for, at forbud mod pesticider ville føre til mindre høstudbytte og højere fødevarepriser.
Kampagnen har især i de sidste uger været præget af følelsesladede argumenter mellem modsatrettede filosofier, især i landdistrikterne. Kampagnerne har også blottet en manglende forståelse for, hvordan den schweiziske landbrugssektor fungerer.
På trods af afvisningen af de tre klimatiltag forsøgte kampagneførere søndag at hævde en moralsk sejr ved at påpege, at faren ved pesticider og deres trussel mod sundheden endelig er blevet genstand for diskussion og nu ikke længere kan ignoreres.
Kampagneførere havde argumenteret for, at landbruget bærer et “betydeligt” ansvar for spor af pesticider i schweizisk grundvand og floder samt for faldende biodiversitet. De havde også hævdet, at den offentlige politik ikke gør nok for at løse problemerne.
“Det er et nederlag for sundhed og natur,” siger Adèle Thorens fra De Grønne. Hun sagde, at det er nødvendigt at fortsætte dialogen mellem politik, landmænd og videnskab i fremtiden.
Uden den nu også afviste nye CO2-lov er det ifølge det schweiziske føderale miljøkontor umuligt at reducere udledningen med 37,5 procent inden 2030 som planlagt, men højst med 23 procent. Det skyldes også, at nogle klimaforanstaltninger nu helt udebliver. Det er uklart, hvad der nu sker med begrænsningen af kemiske bekæmpelsesmidler og luftforurening.