Oprindeligt havde den ukrainske politik planlagt først at udfase importen i år 2040, men denne langvarige udsættelse blev afvist af retten i Wien. Nu tales der om udfasning i 2027.
På trods af de geopolitiske spændinger er forsyningen af russisk gas til Europa, især til lande som Østrig, stort set uberørt. Men de seneste udviklinger på slagmarken og kampen om kontrollen over afgørende gasinfrastruktur har skærpet debatten om energisikkerhed i Europa yderligere.
I den forgangne uge har den ukrainske hær taget et vigtigt skridt ved at erobre en russisk gasfordelingsstation i Kursk-regionen. Denne station ligger på den sidste og eneste fungerende russiske gasledning, der via ukrainsk territorium transporterer gas til Vesteuropa.
Aktuelt er fordelingsstationen i Sudzja det eneste punkt, hvor russisk gas kommer ind i Ukraine til videre transport til europæiske kunder. Denne operation udgør et betydeligt vendepunkt i krigen og har forstærket bekymringen om gasforsyningen i lande som Østrig og Ungarn, der er næsten fuldstændigt afhængige af Rusland til deres energiforsyning.
Selvom situationen forbliver anspændt, synes Ukraine og Rusland at have indgået en implicit aftale om at holde gasfordelingsstationen operationel trods fjendtlighederne. Dette beslutning ser ud til at være drevet af gensidig afhængighed af gaseksport og -indtægter, men understreger også den europæiske energiforsynings sårbarhed.
For Østrig, som i 2022 stadig hentede 80 % af sin gas fra Rusland, er afviklingen af denne afhængighed en enorm udfordring. Den østrigske regering, ledet af en (midlertidig) lilla-grøn koalition, har klart fastlagt, at landet skal stoppe importen af russisk gas så hurtigt som muligt. Analyse peger på, at dette medfører betydelige risici. Landet må således hurtigt skifte til produktion af bæredygtig sol- og vindenergi.