Resultatet ligner i høj grad nylige valg i Holland, Frankrig og det østlige Tyskland, hvor ekstremhøjre anti-immigrantpartier kom ud som det største parti.
Det prorussiske FPÖ-parti fordoblede sit vælgergrundlag til 29 procent (sammenlignet med for fem år siden), mens ÖVP mistede en fjerdedel af sine vælgere og endte på 26,3 procent. I det landlige landbrugsområde var ÖVP et procentpoint større end Herbert Kickls anti-EU-parti.
Det socialdemokratiske oppositionsparti SPÖ nåede ikke over 20 procent, mens De Grønnes tilslutning næsten halveredes til lidt over 8 procent, og det liberale NEOS gik ikke videre end omkring 10 procent.
Den konservative forbundskansler Karl Nehammer (ÖVP) har opfordret præsident Von der Bellen (De Grønne) til nu at give det ekstremhøjre Frihedsparti opgaven med at danne koalition. Alle østrigske partier har sagt, at de absolut ikke ønsker, at den kontroversielle partileder Kickl bliver kansler.
Om en sådan afvisning kun gælder personen Kickl, eller hele FPÖ, må tiden vise. Nogle ÖVP-ledere har antydet, at en koalition under en anden FPÖ-leder er mulig. I så fald trækker situationen paralleller til Holland, hvor det største parti kunne danne koalition, men den kontroversielle partileder Geert Wilders ikke måtte blive premierminister.
Da der senere på måneden og i næste måned afholdes regionale valg i to østrigske provinser, hvor en ÖVP-koalition sidder på magten, er nogle inden for partiet tilbageholdende med for hurtigt at afvise FPÖ, af frygt for at miste terræn igen. Teoretisk er det også muligt, at FPÖ bliver den største fraktion, men at der efter et mislykket regeringsdannelsesforsøg i stedet dannes en treparts-koalition bestående af ÖVP og SPÖ sammen med enten de mindre liberale eller De Grønne.
For den østrigske landbrugssektor kan man forvente, at denne ’drejning mod højre’ uanset hvad vil føre til en stærkere anti-europæisk politik. Spørgsmålet bliver - ligesom i Holland - i hvor høj grad Østrig kan undslippe de detaljerede rammer og retningslinjer for EU’s landbrugs- og klimapolitik. Som regel er virkeligheden mere afdæmpet, og der går normalt mange års procedurearbejde forud.