Tyskere spiste næsten en kvart mere økologiske fødevarer sidste år og købte økologiske fødevarer for næsten 15 milliarder euro. Tyskland er selv en stor producent af økologiske fødevarer, men ifølge hollandske landbrugseksperter er der stadig nok marked for importeret hollandsk økologisk mad.
Andelen af økologisk landbrugsjord i Tyskland steg sidste år med 5%, og ca. 35.000 producenter dyrker omkring 1,7 millioner hektar. 10% af al tysk landbrug er økologisk landbrug. I Holland udgør økologisk landbrugsjord næsten 4% af det samlede landbrugsareal.
For hollandske producenter er mulighederne især i det sydlige Tyskland, fortæller landbrugskonsulenter ved den hollandske ambassade i Berlin. I syd findes fire af top-5 største økologiske supermarkedskæder som Alnatura, Dennree, Basic og ebl-naturkost.
I 2020 øgede tyskerne deres forbrug på økologiske fødevarer med 22%. Omsætningen af økologiske produkter steg dobbelt så hurtigt som den samlede detailhandel med fødevarer. I gennemsnit bruger hver person i Tyskland årligt 144 euro på økologiske produkter – næsten dobbelt så meget som EU-gennemsnittet.
Bemærkelsesværdigt er omsætningsvæksten på “andre butikker” med en stigning på 35% i 2020. Dette omfatter helsekostforretninger, gårdbutikker, webshops og markeder. Corona-pandemien skabte stor bevægelse her. Omsætningen af abonnementer på økologiske grøntsager steg f.eks. med næsten 50%.
Økologisk landbrug spiller en vigtig rolle i tysk fødevare- og landbrugspolitik. EU’s Farm-to-Fork-strategi, som skal sikre 25% økologisk landbrug i 2030, er også i Tyskland en temmelig ambitiøs målsætning.
I den nuværende koalitionsaftale mellem CDU/CSU og SPD er det besluttet at dyrke 20% af landbrugsarealet økologisk inden 2030. Men senere på året er der forbundsdagsvalg, og CDU og SPD diskuterer stadig finansieringen af en omfattende landbrugsreform. Ifølge meningsmålinger er chancen stor for, at Die Grünen bliver regeringsparti til efteråret.
Hvad der vil blive fastlagt i en ny koalitionsaftale, og hvordan Farm-to-Fork-strategien skal realiseres i Tyskland, skal stadig forhandles, men det skal i hvert fald opfylde EU’s F2F-kriterier.