Nedgangen var lidt mindre end i tidligere år, men er nu nået til et historisk lavpunkt. En fjerdedel af det konsumerede kød i Tyskland består af fjerkræ, især kyllingekød. Det blev spist betydeligt mere af sidste år: fra 12,2 til 13,1 kilo.
I Tyskland har der i mange år været en samfundsmæssig debat om modernisering af landbrug og husdyrhold. Her rettes der især meget opmærksomhed mod de store mængder husdyrgødning, der skal spredes på græsmarker, samt arbejdsforholdene og kvaliteten i de tyske slagterier. En gruppe eksperter fra det såkaldte Borchert-udvalg fremlagde for cirka to år siden en gennemarbejdet plan for dette.
En vigtig del af planen er at forbedre dyrevelfærden i svineavl og mælkeproduktionen. Til det skal staldene udvides, delvist finansieret af staten på den ene eller anden måde. Herom hersker der endnu ikke politisk enighed i Tyskland.
Landbrugets Fremtidskommission (ZKL) mener, at statsstøtten bør betales ved en momsforhøjelse på fødevarer med animalske produkter. Det har regnefagfolkene fra Borchert-udvalget i Berlin meddelt som et rådgivende input til forbundskansler Olaf Scholz.
I det tidligere udgivne råd om en omfattende landbrugstransition var der tale om tre mulige finansieringsmodeller: momsforhøjelse på kød og mejeriprodukter, en ny kødspecifik skat eller et tilskud fra statskassen. Under valgkampene i 2021 kunne de nu regerende centrum-venstre-koalitionspartier (SPD, De Grønne og FDP) ikke blive enige om dette.
Kernen var (og er stadig) spørgsmålet om, hvem der i sidste ende skal betale tilskuddet: stalden selv, kødforbrugeren eller alle skatteydere. Økonomiske eksperter siger nu, at en forhøjelse af momsen (som blev sænket for to år siden) er den mest simple og praktiske løsning.
Den tyske landbrugsorganisation DBV er imod dette: højere moms eller en ny særskilt kødsafgift gør det dyrere for forbrugeren og kan føre til mindre salg. DBV-formand Joachim Rukwied talte for, at betalingen skal komme fra de almindelige offentlige midler, via skatteopkrævningen.