At programmerne er så begrænsede skyldes især tidspres efter det uventede fald for centrum-venstre ‘trafiklys-koalitionen’ bestående af SPD, FDP og De Grønne. Mange planer er også begrænsede, fordi det ikke så meget er den føderale regering i Berlin, der beslutter, men i højere grad de regionale delstatsregeringer. At formulere ny politik er i Tyskland ofte et spørgsmål om konsultationer og kompromiser med de 16 delstatsregeringer.
CDU/CSU under ledelse af Friedrich Merz ønsker at genindføre den billige landbrugsdiesel, som blev afskaffet sidste år, (stort set). Han håber dermed at vinde stemmer fra utilfredse og protesterende tyske landmænd. CDU/CSU siger, at de støtter den agrariske omstilling, som er foreslået af ZKL-fremtidsudvalget, men kommer ikke med konkrete forslag.
Merz fremhæver desuden vigtigheden af at reducere bureaukrati. Han taler for et moratorium på nye regler. Derudover ønsker CDU/CSU, at Tyskland skal arbejde i EU for færre detaljerede regler, så EU-landene får mere frihed til selv at udforme politik.
Andre partier som det højre-ekstreme AfD og nytilkomne Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW) vil helt eller delvist træde ud af EU. AfD fremhæver national suverænitet som vigtig og modsætter sig EU-regulering. De vil også helt ophøre med militær støtte til Ukraine.
SPD under forbundskansler Olaf Scholz arbejder for et "digitalt og bureaukratifrit" landbrug. SPD ønsker at reformere landbrugsstøtten (ligesom EU): fra hektarpræmier til indkomststøtte. Dog mangler konkrete forslag til omstrukturering af husdyrbruget eller tilpasning af gødningslovgivningen også i deres program.
De Grønne lægger derimod vægt på investeringer i miljøvenlige landbrugsmetoder og bringer igen ZKL-forslagene op. De ønsker skattelettelser for de rige for at finansiere denne grønne omstilling og ønsker en forhøjelse af mindstelønnen til €15.
FDP, traditionelt tilhænger af frie markedsprincipper, har kritiseret forsøg på at lempe gældsbremsen. De fremhæver vigtigheden af budgetdisciplin og er tilbageholdende med at udvide offentlige udgifter.
Die Linke har taget afstand fra frihandelsaftaler såsom Mercosur-traktaten af bekymring for virkningen på lokale landmænd og miljøstandarder. Die Linke ønsker en ophævelse af moms på fødevarer. BSW vil genoptage import af russisk gas og ønsker endda at reparere og genindføre Nordstream2-rørledningen.
De nyeste meningsmålinger viser, at CDU-leder Friedrich Merz for to uger siden ikke led væsentligt tab efter sit mislykkede forsøg på at presse en stramning af asylpolitikken igennem med støtte fra det ekstremistiske højreparti AfD.
De samme målinger viser, at CDU/CSU kan opnå omkring tredive procent af stemmerne, at Alternative für Deutschland (AfD) når lidt over tyve procent, SPD og De Grønne hver omkring femten procent. FDP, BSW og Die Linke svinger hver omkring spærregrænsen på fem procent.
Der er dog store regionale forskelle i vælgeradfærden. I de tre østlige delstater (det tidligere Østtyskland) kan de højreradikale AfD og nytilkomne BSW sammen opnå majoritet, men deres resultater i hele forbundsrepublikken er væsentligt mindre.
CDU-leder Merz har udelukket en koalition med AfD. Det er ikke udelukket, at det vil kræve tre partier at opnå flertal. I så fald bliver det et spørgsmål, om CDU og SPD går sammen med De Grønne, eller med de uerfarne nytilkomne fra Sahra Wagenknecht.
De konservative CDU-medlemmer i Bayern ønsker absolut ikke at gå sammen med De Grønne og har allerede fremsat deres egen kandidat til fødevareministeriet (BMEL). Men den forventede kansler Merz har ikke udelukket en koalition med SPD og De Grønne.