Våbenhvilen begyndte tirsdag morgen i den af Rusland besatte by Oleshky, på den anden side af floden Dnepr overfor Cherson. Den skulle nu være udvidet til andre dele af regionen. Hjælpearbejdere forsøger at rydde miner, føre mad og medicin ind og evakuere indbyggere. Den humanitære operation skal fortsætte indtil begyndelsen af november.
Oleshky
I Oleshky er der anslået stadig omkring to tusinde mennesker. På grund af års lange kampe, oversvømmelser, miner og droneangreb er byen til stor del ødelagt. Både Rusland og Ukraine siger, at de overholder våbenhvilen, men uafhængig bekræftelse af fuld overholdelse mangler.
Den lokale våbenhvile falder sammen med forberedelser af nye fredsforhandlinger mellem Ukraine, Rusland og USA. Præsident Zelensky håber, at samtalerne finder sted mellem den 6. og 10. november, muligvis i Abu Dhabi. Washington har endnu ikke bekræftet en endelig dato; man afventer først de mellemliggende parlamentsvalg.
Praktisk
De første forhandlinger skal især resultere i praktiske aftaler om beskyttelse af energicentraler, sikker skibsfart over Sortehavet, udveksling af krigsfanger og delvise våbenhviler. Zelensky forventer ikke, at der straks opnås en omfattende fredsaftale.
Bufferzone
Det største stikpunkt er fortsat fremtiden for Donbas. Rusland kræver, at Ukraine afstår territorium, mens Kyiv taler for en våbenhvile langs de nuværende frontlinjer. Zelensky har åbnet op for samtaler om bufferszoner eller demilitariserede områder. Et eventuelt møde mellem Zelensky, Putin og Trump afhænger af resultatet af forberedende forhandlinger.
Sikkerhedsgarantier
Ifølge Zelensky ønsker Moskva desuden særskilte aftaler med USA eller NATO om den europæiske sikkerhedsorden. Her kunne russiske krav vende tilbage om at reducere NATO’s militære tilstedeværelse i Østeuropa til niveauet før 1997.
Zelensky forlanger bindende sikkerhedsgarantier i en fredsaftale. Ifølge ham vil Ukraine desuden have brug for international finansiering i mindst ti år for at opretholde en betydelig hær og kunne afværge et nyt russisk angreb.
Holland
Europæiske regeringer frygter samtidig at blive udelukket fra forhandlinger, som direkte vedrører deres sikkerhed. Den hollandske minister Sjoerd Sjoerdsma mener, at Europa, som en vigtig finansier af Ukraine, også må udøve politisk indflydelse. Han er imod en tilbagevenden til normale handelsforbindelser med Rusland, så længe krigen varer.
Ifølge Zelensky forbereder Holland en ny militær støttepakke på 500 millioner euro. Derudover er der i de kommende tre år afsat 1,2 milliarder euro i ikke-militær støtte. Også 40 millioner euro til en energifond og 55 millioner euro til hollandsk energiteknologi nævnes.
Også Storbritannien
Storbritannien har annonceret mere end 10 milliarder pund i støtte frem til 2027. Disse finansielle løfter understreger, at europæiske lande regner med et langvarigt ukrainsk behov for militær og økonomisk støtte.
