Opmærksomheden rettes nu mod Grønland, efter at den amerikanske præsident gentagne gange har sagt, at USA har brug for området til deres nationale sikkerhed. Det blev ikke udelukket, at alle midler kan blive brugt, også militære.
Disse udtalelser har bragt NATO i en enestående position. Det eksisterende militære planer for alliancen bygger på eksterne modstandere. Der findes ikke en fastlagt manual for en situation, hvor en NATO-allieret truer en anden NATO-allieret.
Danmark og Grønland har derfor insisteret på hurtige forhandlinger med den amerikanske udenrigsminister Rubio, men han afviser endnu møde. Ifølge grønlandske og danske erklæringer er disse samtaler tiltænkt at skabe klarhed om de amerikanske intentioner.
Den danske statsminister advarede offentligt om, at et militært angreb fra én NATO-allieret mod en anden ville lamme alt, inklusive NATO selv og dermed også den sikkerhed, som er opbygget gennem årtier.
Selv uden reelle militære skridt har tonen i de amerikanske udtalelser allerede haft konsekvenser. I flere reaktioner understreges det, at eskalerende retorik i sig selv undergraver stabiliteten og tilliden inden for alliancen.
At USA ikke afviser at bruge militære midler, blev påvist af amerikanerne i de seneste uger, hvor de bombede flere narkotikaspeedbåde og med en militær operation kidnappede Venezuelas præsident.
Flere europæiske ledere udtrykte åbent deres støtte til Danmark og Grønland. Det blev understreget, at det ikke kun er en bilateral konflikt, men en sag, der rører hele Europa.
Inden for NATO lyder advarelsen imidlertid, at det alene er skadeligt at føre denne debat. Alliancen er bygget på værdier og tillid, og idéen om, at truslen kommer indefra, opfattes som svækkende.
Derudover er observationen relevant, at den nyligt vedtagne nye amerikanske forsvars- og sikkerhedspolitik giver indtryk af, at USA stræber efter hegemoni over hele den vestlige halvkugle. USA’s væbnede næve rækker ikke længere kun sydpå over 'Golfen af Amerika' og 'baghaven' i Mellem- og Sydamerika, men også mod nordøst.
I dette lys synes spørgsmålet om Ukraine at blive overladt til Rusland og EU af Washington. Europæerne må tilsyneladende indstille sig på, at truslen ikke kun kommer fra øst, men også usikkerhed, forstyrrelse og modvilje nu truer fra vest.
Endelig understreges det af mange militæranalytikere, at afventning ikke er en mulighed. Europæiske stemmer mener, at der er behov for klarhed om Grønlands og NATOs fremtid, samtidig med at det erkendes, at der ikke findes nogen eksisterende manual for en krise som denne.