De seneste hændelser ses i stigende grad ikke som isolerede episoder. Den polske premierminister Donald Tusk advarer om, at Rusland kan fremstille angreb på lande, der støtter Ukraine, som ’uheld’. EU's udenrigschef Kaja Kallas kalder de seneste hændelser velovervejede forsøg på at svække europæisk beslutsomhed og fremkalde splittelse.
Faciliteter
Truslen begrænser sig ikke til et klassisk militært angreb. Europæiske lande tager også højde for cyberangreb, sabotage, misinformation, valgmanipulation og forstyrrelse af væsentlige faciliteter. Angreb kan variere fra land til land og for eksempel rettes mod militær infrastruktur, offentlig transport eller andre kritiske faciliteter.
Det gør det også mere uklart, hvornår en russisk handling bør betragtes som et reelt angreb. Inden for NATO gælder, at et angreb på én allieret er et angreb på alle. Spørgsmålet er, hvordan alliancen skal reagere på provokationer og andre handlinger, som ikke let kan defineres som traditionelle militære angreb.
Promotion
Krigsbog
Europæiske lande opfordres derfor til at forberede sig bedre. Storbritannien reviderer sin såkaldte krigsbog, som ikke er opdateret i årtier. Kallas går blandt andet ind for bedre beskyttelse af infrastruktur, stærkere cyberforsvar og mere udveksling af efterretninger mellem europæiske lande.
Politiske og militære ledere forsøger samtidig at gøre befolkningen mere bevidst om risiciene. I Storbritannien lyder advarslen om, at samfundet psykisk ikke er godt nok forberedt på en alvorlig krise. Sverige og Finland involverer allerede borgerne langt mere intensivt i deres beredskab for nødsituationer. Holland anbefalede for nylig ikke blot en madforsyning til tre dage derhjemme, men til otte dage.
Borgere og virksomheder
Tilgangen går derfor videre end blot at styrke forsvaret. Borgere, reservister, hospitaler, forsyningsselskaber og andre samfundsorganisationer kan få en rolle, når en alvorlig krise bryder ud. I Finland uddannes der desuden samfundsledere i at vide, hvordan samfundet skal fungere under en sådan krise.
Mere militær og samfundsmæssig beredskab præsenteres samtidig som en måde at forebygge krig på. Udgangspunktet er, at et samfund, der er bedre forberedt psykisk og militært, bliver mindre sårbart. Kallas ønsker derudover, at russiske angreb besvares med konkrete tiltag.
Ukraine
Beskyttelse af vital infrastruktur får også mere opmærksomhed. Det drejer sig ikke blot om synlige militære mål. Undervandskabler og computersystemer kan også rammes. EU arbejder derfor på internationalt samarbejde for bedre at beskytte infrastruktur på havbunden.
Samtidig fortsætter Europa med militær støtte til Ukraine. Europa-Kommissionen arbejder på betalinger til ukrainske forsvarsindkøb og har godkendt produktionsplaner for Patriot-missiler. Kallas siger, at Europa ikke vil mindske sin støtte til Ukraine, hvis Rusland øger presset yderligere.